Gå til indhold
DH
DNA HeadhuntingNyt på Jobnet

Finance Manager/Regnskabsansvarlig

Ølstykke

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
25. oktober 2026
Ansøgningsfrist
25. januar 2027

DNA Headhunting

Åbner hos dk.linkedin.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra DNA Headhunting

Økonomistyring, controlling og regnskabsansvar i en produktionsvirksomhed

Til en ambitiøs produktionsvirksomhed i Ølstykke søges en stærk regnskabsprofil, der kan tage det overordnede ansvar for økonomifunktionen og bidrage til at skabe bedre økonomisk overblik, styring og lønsomhed.

Virksomheden ønsker at styrke økonomifunktionen med en analytisk og praktisk orienteret profil, der kan kombinere solid regnskabsforståelse med controlling, ledelsesrapportering og udvikling af arbejdsgange. Du får en central rolle tæt på ledelsen med ansvar for både den daglige økonomistyring og den løbende opfølgning på virksomhedens resultater.

Tag ansvaret for regnskab, controlling og økonomisk overblik

Som Regnskabsansvarlig / Finance Manager får du det overordnede ansvar for økonomifunktionen og bliver en vigtig sparringspartner for virksomhedens CEO og øvrige ledelse. Du får samtidig det direkte ledelsesansvar for virksomhedens bogholder og skal sikre et velfungerende samarbejde og høj kvalitet i regnskaber, rapportering og økonomiske analyser.

Du får ansvar for månedsafslutninger, controlling, budgetter og forecasts og skal sikre, at ledelsen løbende har et retvisende og relevant billede af virksomhedens økonomiske udvikling. Du arbejder selv aktivt med opgaverne og trives med at være tæt på både tallene og den daglige drift.

Du vil arbejde med opfølgning på omsætning, dækningsgrader, omkostninger og afvigelser og bidrage til at identificere, hvor virksomheden tjener penge, og hvor der er muligheder for forbedringer.

Du får samtidig en vigtig rolle i styringen af likviditet, arbejdskapital, debitorer og lager. Du vil udfordre tallene, analysere sammenhænge og sikre, at økonomiske risici og forbedringsmuligheder bliver identificeret og fulgt til dørs.

En væsentlig del af jobbet bliver at omsætte økonomiske analyser til konkrete anbefalinger og handlinger, der kan styrke virksomhedens indtjening og effektivitet.

Brug din regnskabserfaring og analytiske sans til at skabe resultater

Du har solid erfaring med regnskab og controlling og er klar til at tage et bredt økonomisk ansvar. Du arbejder måske i dag som Financial Controller, regnskabsansvarlig eller Finance Manager og motiveres af muligheden for at komme tættere på driften og få større ansvar.

Du har en stærk regnskabsmæssig forståelse og arbejder struktureret, analytisk og selvstændigt. Du er nysgerrig på tallene og går naturligt i dybden, når noget ikke stemmer, eller når du ser muligheder for at forbedre virksomhedens resultater.

Du har god økonomisk og kommerciel forståelse og evner at omsætte økonomiske data til klare budskaber og anbefalinger, som ledelsen kan handle på. Du er ikke kun optaget af, at tallene er korrekte, men også af, hvad de fortæller om virksomhedens drift.

Du forstår sammenhængen mellem drift og økonomi og har interesse for de økonomiske mekanismer i en produktionsvirksomhed, herunder kostpriser, lager, igangværende arbejder og dækningsgrader.

Som person er du initiativrig, løsningsorienteret og handlekraftig. Du trives med en bred opgaveportefølje og tager naturligt ansvar for både opgaver og mennesker. Du har gode kommunikationsevner og skaber tillid gennem din faglighed og evne til at samarbejde på tværs af organisationen.

Få en central rolle med ansvar, indflydelse og faglige udfordringer

Du får en selvstændig og ansvarsfuld stilling i en produktionsvirksomhed, hvor du kommer tæt på både den daglige drift og ledelsens beslutninger.

Du får mulighed for at sætte dit præg på økonomifunktionen, forbedre rapportering og styringsværktøjer og skabe mere effektive arbejdsgange. Du bliver en vigtig sparringspartner for ledelsen og får en alsidig hverdag, hvor dine analyser og anbefalinger kan omsættes til konkrete forbedringer.

Du får samtidig mulighed for at kombinere din regnskabsfaglighed med ledelsesansvar og udvikle dig i en rolle, hvor du både arbejder med de praktiske opgaver og har overblik over virksomhedens samlede økonomi.

Arbejdsstedet er i Ølstykke.

Vil du høre mere om stillingen?

Kontakt Niels Prehn, DNA Headhunting, på telefon 30 28 87 30 for en fortrolig dialog.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 0ec28bfe-86ba-4011-be1e-790e0e3e17dd

Praktisk info

Arbejdssted
Ølstykke
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.