Gå til indhold
Hansen Toft logo
Hansen ToftNyt på Jobnet

Salgschef, Timan A/S

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
25. oktober 2026
Ansøgningsfrist
28. oktober 2026

Hansen Toft

Åbner hos dk.linkedin.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Hansen Toft

Hansen Toft søger en Salgschef til Timan A/S.

Vil du stå i spidsen for salget hos en dansk maskinproducent med international rækkevidde og ambitioner om yderligere vækst?

Timan har en stærk position på markedet og ambitioner om yderligere vækst. Som salgschef får du det samlede ansvar for at udvikle salget og styrke virksomhedens forhandler- og importørnetværk med særligt fokus på forhandlernetværket i Danmark, Sverige og Tyskland. Du skal omsætte vækstambitionerne til konkrete kommercielle prioriteringer og udvikle markederne i tæt samarbejde med dit salgsteam og de lokale partnere.

Samtidig står Timan foran lanceringen af et nyt produkt, som bliver et vigtigt element i den videre markedsudvikling. Her får du en central rolle i den kommercielle lancering, udvikling af go-to-market-indsatsen og forankringen hos forhandlerne.

Rollen kombinerer ledelse af en salgsorganisation på seks medarbejdere med en aktiv tilstedeværelse på markedet. Du skal sætte retning for salgsarbejdet og skabe struktur og fremdrift, samtidig med at du selv bevarer en tæt dialog med både kunder og forhandlere.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • udvikle og eksekvere Timans salgsstrategi i tråd med virksomhedens overordnede vækstambitioner.
  • styrke salget på de eksisterende markeder med særligt fokus på Danmark, Sverige og Tyskland.
  • lede og udvikle salgsorganisationen med tydelige mål, prioriteringer og opfølgning.
  • planlægge og gennemføre den kommercielle lancering af nye produkter.
  • sikre systematisk opfølgning på pipeline, forecast og resultater gennem Timans digitale salgsplatform.
  • udvikle service og aftersales som en integreret del af den samlede salgsindsats, herunder udvikling og implementering af Timan Academy.

International salgserfaring og kommerciel forståelse

Du har erfaring med internationalt B2B-salg fra en teknisk eller maskinrelateret virksomhed, gerne med afsæt i salg gennem forhandlere, distributører eller importører. Du ved, hvad der skal til for at udvikle et marked gennem eksterne salgskanaler, og du er vant til at arbejde tæt sammen med både samarbejdspartnere og kunder på tværs af landegrænser.

Du arbejder struktureret med salget og har erfaring med styring af pipeline, forecast og løbende opfølgning. Samtidig har du en stærk kommerciel forståelse og kan vurdere, hvor indsatsen skal prioriteres, hvilke markedsmuligheder der er relevante, og hvordan stærke relationer omsættes til konkret forretning.

Som leder er du tydelig og tilgængelig. Du sætter retning og følger op, men trives samtidig med selv at være tæt på markedet. Du opbygger tillid gennem troværdighed og ordentlighed og formår at kombinere langsigtede relationer med et tydeligt kommercielt fokus.

Sæt retning for salget i en international vækstcase

Som salgschef hos Timan får du mulighed for at sætte dit eget præg på salgsstrategien, og du bygger videre på etablerede kunderelationer og et internationalt forhandlernetværk, samtidig med at du bringer nye produkter effektivt ud på markedet.

Du bliver en del af en mindre, ejerledet organisation, hvor du kommer tæt på både kunder, produkter og beslutninger og får et bredt ansvar for den kommercielle retning.

______________________________________________________________________

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Simone Svenningsen på tlf. 2616 3704 / [email protected].

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

________________________________________________________________________

Timan er en dansk, ejerledet maskinproducent med base i Tim ved Ringkøbing. Virksomheden udvikler, producerer og sælger professionelle maskiner og redskaber til vedligeholdelse af udendørsarealer og beskæftiger ca. 40 medarbejdere.

Timan har en betydelig international forretning, hvor omkring 80% af salget sker gennem forhandlere, med Danmark, Sverige og Tyskland som de vigtigste markeder.

Læs mere: https://timan.dk/

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: d5f4bab9-ee8b-4632-919c-01e43b0d9d8b

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.