Gå til indhold
FARUMHUS A/S logo
FARUMHUS A/SNyt på Jobnet

Konditor / konditorassistent søges til vores konditori i Farum

3520, Farum

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
30. september 2026
Ansøgningsfrist
1. november 2026

FARUMHUS A/S

Åbner hos jobnet.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra FARUMHUS A/S

 Er du kageglad og klar på nattearbejde? Bliv en del af Farumhus’ konditorhold i Farum

Vi har heldigvis travlt i Farumhus Bageri & Konditori, og søger derfor en konditorassistent til vores natproduktion i Farum. Det vigtigste for os er, at du brænder for det søde håndværk og ønsker at blive en del af et engageret og passioneret team.

Vi er en virksomhed med stolte traditioner for at bage og levere smukke kager til vores mange fantastiske kunder. Vi er primært placeret i Storkøbenhavn og Nordsjælland med 17 butikker og caféer. Vi beskæftiger ca. 250 medarbejdere i vores butikker samt i produktionen i Herlev, Bagsværd og Farum. Vi lægger afgørende vægt på det gode håndværk og et ordentligt arbejdsmiljø.

Dit arbejdssted bliver i vores konditori i Farum - tæt ved stationen. I Farumhus arbejdes der i døgnets 24 timer for at servicere vores udsalgssteder med saftige skærekager, smukke moussetærter og de populære flødekager.

 

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet konditor - eller har solid erfaring fra konditori, bageri eller fødevareproduktion generelt

  • Har et godt og solidt kendskab til konditorfaget og har før arbejdet professionelt med hygiejne samt håndtering af fødevarer

  • Er kvalitetsbevidst og kan håndtere daglige udfordringer, samtidig med lysten til at lære mere

  • Er fleksibel, når der opstår spidsbelastede perioder

Hvad kan vi tilbyde?

  • Et spændende job i en større bagerkæde

  • Frihed under ansvar

  • Arbejdstiden, aftaler vi nærmere til en samtale men forventeligt en mødetid omkring kl. 03.00 +/-

  • Fri hver anden weekend  og en ugentlig fridag

  • De sødeste kollegaer

  • Løn efter kvalifikationer

 

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt os på kontoret 6018 7108 mellem kl. 9-12 på hverdage - eller via mail til [email protected] 

Send din ansøgning, samt CV, direkte til [email protected]

Vi drømmer om en opstart i november 2026 og holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.

 

Farumhus startede i 1996 med en mission om at skabe unikke brød og velsmagende kager. Dette er stadig vores fornemmeste opgave og i dag finder man Farumhus på 17 lokationer. Vi arbejder hver dag, hårdt på at give vores kunder magiske oplevelser. Det betyder at uanset om kunden får et rundstykke, et surdejsbrød eller en festlig kagemand, så bestræber vi os på at oplevelsen skal føles som en helt særlig forkælelse.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: d128cfc1-48bd-4a75-82c4-470ad6df3efc

Praktisk info

Arbejdssted
3520, Farum
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job