Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Herlev Privatskole
Er du en tydelig og nærværende voksen med en naturlig ro, som børnene mærker og finder tryghed i? Trives du både i undervisningstiden og i fritidspædagogikken? Så er du måske den pædagog, vi søger til Herlev Privatskole.
Om skolen
Herlev Privatskole er en attraktiv privatskole med 240 elever, 30 medarbejdere og en selvstændig SFO.
Vi er kendetegnet ved rolige læringsmiljøer, tydelige forventninger og stærke relationer mellem elever, medarbejdere og forældre. Vi tror på, at børn udvikler sig bedst, når de mødes af nærværende voksne, klare rammer og et stærkt fællesskab, hvor der er plads til humor.
Vi har mange traditioner og vægter høj faglighed, ansvarlighed og respekt for fællesskabet. Samtidig har vi et tæt samarbejde med elever og forældre.
Om SFO’en
Vores SFO har 96 børn og 5 voksne. Værdierne er fællesskab, ejerskab og engagement, og vi prioriterer en hverdag med plads til leg, bevægelse og kreativiteter med udgangspunkt i børnenes interesser og kunnen.
Vi har gode inde- og udefaciliteter med blandt andet bålplads, skovområde, legeplads, boldbane og adgang til skolens gymnastiksal.
Alle pædagoger er kontaktpædagoger for en klasse og indgår i et tæt samarbejde med lærere og forældre.
Dine arbejdsopgaver:
- Skabe trygge og udviklende rammer for børnene
- Understøtte børnenes sociale, personlige og faglige udvikling
- Planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter
- Bidrage til skolens og SFO’ens fællesskaber
- Samarbejde tæt med forældre, lærere og kolleger
Vi søger en medarbejder, som
- Har erfaring fra skole og SFO
- Er uddannet pædagog eller har tilsvarende relevant baggrund
- Har stærke relationskompetencer
- Har en naturlig ro og et tydeligt pædagogisk ståsted
- Møder børn med varme, anerkendelse og klare forventninger
- Har lyst til at bidrage til børnenes trivsel og fællesskab
Det er en fordel, hvis du:
- Har kreative kompetencer og måske kan sy
- Har interesse for natur, udeliv og haveprojekter
- Kan skabe inkluderende aktiviteter for børn i alderen 5-10 år
- Har særlige interesser eller kompetencer, som kan styrke vores pædagogiske tilbud
Vi tilbyder
- Et spændende og meningsfuldt job i et fagligt stærkt og roligt arbejdsmiljø
- Et tæt kollegialt fællesskab
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
- En stilling på mellem 26 og 37 timer ugentligt
- Ansættelse efter gældende overenskomst mellem BUPL og Danmarks Private Skoler
Ansøgning
Yderligere oplysninger kan fås hos SFO-leder Franck Pålsson-Beck på tlf. 44 57 94 96.
Send din ansøgning med CV og relevante bilag til [email protected] eller til Herlev Privatskole, Gl. Klausdalsbrovej 500, 2730 Herlev.
Vi holder løbende samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Vi glæder os til at høre fra dig.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 5801d6ad-79a9-44ba-b1ee-beec5af3f89e