Gå til indhold
Haubro Friskole og Børnehus S/I logo

pædagog

9600, Aars

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
9. oktober 2026
Ansøgningsfrist
29. november 2026

Haubro Friskole og Børnehus S/I

Åbner hos haubrofriskole.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Haubro Friskole og Børnehus S/I

aaasaPædagoger søges til Haubro Friskole og Børnehus

Vil du være en del af et børnehus i vækst, hvor natur, leg, sang og fællesskab er en vigtig del af hverdagen?

Vi har stigende børnetal i vores børnehus, og søger pædagoger pr. 1. januar 2027 eller snarest derefter. Vi oplever stor tilslutning til vores børnehus og har derfor brug for nye kollegaer, der har lyst til at være med til at skabe trygge, udviklende og meningsfulde dage for vores børn.

Hos os møder du et børnehus, hvor relationer, omsorg og nærvær er fundamentet for det pædagogiske arbejde. Vi er en naturinstitution, som elsker at være ude året rundt. Naturen er vores ekstra læringsrum, hvor vi udforsker, leger, undrer os og skaber fællesskaber. Samtidig fylder sang, musik og kreative aktiviteter meget i hverdagen og bidrager til børnenes trivsel, glæde og udvikling.

Vi er et børnehus i udvikling med fokus på neuropædagogik, natur og leg. Hverdagen byder på ture i lokalområdet, kreative projekter, fælles oplevelser og masser af nærvær med børnene.

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet pædagog.

  • Brænder for relations arbejde og ser værdien i stærke fællesskaber.

  • Har lyst til at lege, skabe, synge og være aktiv sammen med børnene.

  • Kan møde børn med omsorg, ro og nærvær.

  • Trives med udeliv og ser muligheder i naturen året rundt.

  • Er engageret, fleksibel, initiativrig og har en positiv tilgang til samarbejde.

  • Er nysgerrig på egen praksis og ønsker faglig udvikling i samarbejde med kolleger og ledelse.

Hvem er vi?

Haubro Friskole og Børnehus ligger i den hyggelige landsby Haubro mellem Aars og Farsø, omgivet af skøn natur og gode udearealer. Børnehuset er en integreret del af friskolen, og vi har i dag 25 vuggestuebørn og 45 børnehavebørn.

Vores hverdag er præget af høj faglighed, stærke relationer og et tæt samarbejde mellem hjem og institution. Vi tror på, at børn udvikler sig bedst i trygge fællesskaber, hvor både børn og voksne oplever at blive set, hørt og værdsat.

Personalet består af et engageret team, som hjælper hinanden, udvikler idéer sammen og løfter opgaverne i fællesskab. Vi værdsætter forskellighed og er gode til at bringe hinandens styrker i spil.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads i vækst med gode udviklingsmuligheder.

  • Dygtige og engagerede kollegaer.

  • En hverdag fyldt med glade børn, udeliv, sang, musik og kreativitet.

  • Et stærkt fællesskab med fokus på trivsel og faglig udvikling.

  • Mulighed for at være med til at præge udviklingen af vores børnehus.

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Du skal forvente at have opgaver i både vuggestue og børnehave samt kunne hjælpe på tværs ved ferie og sygdom.

Antal ledige stillinger: 2

Ansøgning

Du kan læse mere om os på www.haubrofriskole.dk

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsleder Kristina Engemand på telefon 54 58 13 14.

Ansøgning med relevante bilag sendes til [email protected].

Ansøgningsfrist: søndag den 29. november kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt i uge 50.

Vi indhenter referencer fra tidligere arbejdspladser forud for samtalen.

 

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 8b6862df-a09b-4a28-b71a-1a8656f06700

Praktisk info

Arbejdssted
9600, Aars
Region
Region Nordjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job