Gå til indhold
Bofællesskabet Slotsherrens Vænge 6. 1. sal logo

Socialpædagog til bofællesskab i Rødovre

2610, Rødovre

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
8. oktober 2026
Ansøgningsfrist
4. november 2026

Bofællesskabet Slotsherrens Vænge 6. 1. sal

Åbner hos portal.signatur.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Bofællesskabet Slotsherrens Vænge 6. 1. sal

Socialpædagog til bofællesskab i Rødovre

Om jobbet

Vil du være med i et stærkt arbejdsfællesskab?

Vi søger en socialpædagog til stilling på 37 timer om ugen. Ansættelsesdatoen er 1. januar 2027.

Du skal støtte og hjælpe borgerne i et liv på egne præmisser. Vi søger en god kollega, der er loyal over for fælles beslutninger og møder på arbejde med et smil. Kan du se dig selv i det arbejde?

Bofællesskabet Slotsherrens Vænge har to enheder

Østfløjen og Vestfløjen. Du kommer primært til at arbejde på Vestfløjen.

Målgruppen på Slotsherrens Vænge er udviklingshæmmede borgere, med forskellige funktionsniveauer. Nogle har brug for støtte/hjælp til personlig hygiejne.

På Vestfløjen bor 14 borgere i egen lejlighed. Her er fælleskøkken og stue.
På Østfløjen bor 16 borgere i egen lejlighed. Beboerne er inddelt i to levegrupper og her er to fællesstuer/køkkener.

Borgernes aldre er 24 – 75 år.

Vi arbejder ud fra et fælles værdigrundlag, hvor den enkeltes ret til at leve på egne præmisser respekteres. Vi ser det som vores vigtigste funktion at støtte og vejlede borgeren, så hendes/hans selvbestemmelsesret respekteres og bevares.
Det gør vi bl.a. ved at

  • give vejledning, støtte og omsorg, så borgeren oplever at kunne overskue sin hverdag og tage ansvar for sit eget liv
  • hjælpe med indkøb, madlavning, holde orden i lejligheden og navigere på netbank, e-boks osv.
  • støtte kontakt til pårørende, eksterne samarbejdspartnere og arbejdspladsstøtte og vejlede mellem sociale relationer og borgerne
  • snakke med borgeren om hverdagens udfordringer
  • støtte/hjælpe borgerne i sundhedsfaglige opgaver, det kan være medicinadministration og sygeplejetilstande, i samarbejde med vores sundhedskoordinator.
Vi tilbyder desuden borgeren et årligt handleplans-/statusmøde med kontaktperson, arbejdsplads og sagsbehandler. Pædagogen laver sammen med borgeren et udkast til statusbeskrivelsen.

Din profil

Hvem er du

Vi søger dig, som har en åben og nysgerrig tilgang til praksis, som kan skabe relationer forankret i din forståelse af mennesker.

Du er uddannet pædagog, eller har relevant erfaring, som du kan bringe ind i arbejdsfællesskabet. Du har gode samarbejdsevner, overblik og er omstillingsparat. Vi vil gerne høre fra dig med erfaring, men også fra dig som er nyuddannet.

Det er vigtigt at kunne tage et selvstændigt og professionelt ansvar for andre menneskers liv. Du skal have lyst, mod og vilje til at gøre en forskel og have et naturligt overblik, så du kan holde flere bolde i luften på samme tid.

Du er engageret og fleksibel, møder på arbejde med smittende god energi og godt humør.
Du tør give dig til kende i faglige diskussioner, og du kan reflektere over egen og andres praksis. Det er du samtidig med, at du er loyal over for et fagligt fundament og overfor fælles beslutninger.

Vi forventer også, at du

  • kan planlægge din egen arbejdsdag og tage ledelse på opgaverne og følge dem til dørs
  • kan arbejde systematisk og vedholdende med pædagogiske indsatser
  • har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner
  • er fortrolig med IT og digitalisering - godt kendskab til Windows er nødvendigt
  • kan dokumentere ud fra borgerens målsætning - CURA social
  • er fleksibel i forhold til planlægning af arbejdstider.

Vi lægger vægt på, at du
  • har overblik og kan indgå i tæt teamsamarbejde med kollegaer
  • hurtigt kan sætte dig ind i nye opgaver, systemer og arbejdsgange
  • har erfaring med lignende opgaver – gerne fra en lignende kontekst
Da bofællesskabet har adgang til to minibusser, er det en fordel at have kørekort.

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder et kollegialt netværk med 30 engagerede kollegaer, faglige udfordringer og udvikling. Der er daglige overlap, ekstern supervision, tid til kollegial sparring og vi kan lide at være sammen om sociale traditioner.

Vores værdigrundlag bygger på loyalitet, at vise ansvarlighed, at være anerkendende og professionel. Jobbet er at støtte med udgangspunkt i den enkeltes ret til selvbestemmelse og med respekt for den enkeltes unikke selv. Udgangspunktet er ideen om et trygt hjem, hvor vi lægger vægt på nærvær. Vi møder borgeren, hvor hun/han er, ud fra vores forståelse af den enkeltes ressourcer frem for begrænsninger.

Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor alle samarbejder om at skabe tryghed og det gode liv i Bofællesskabet Slotsherrens Vænge. Du vil blive tilknyttet et team og vil have funktion som primær kontaktperson for en til tre beboere.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen, skiftende på dag og aften i tidsrummet 7.00 – 23.00. Vi arbejder tre weekender på 8 uger. Der vil også være arbejde på helligdage - jul og nytår, som alle indgår i et fast rul, fordelt ligeligt på medarbejderne.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk/bofællesskaber. Du er også velkommen til at kontakte Leder Sara Albæk Andersen tlf.: 31 24 73 67, mail: [email protected]

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, senest den 4. november 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 13. november. 2026

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 9288bd60-f33f-498b-bb9a-a5a79c9b1beb

Praktisk info

Arbejdssted
2610, Rødovre
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.