Gå til indhold
AA

Alsidig Ejendomsfunktionær M/K

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
6. oktober 2026
Ansøgningsfrist
2. november 2026

Andelsboligforeningen af 1941

Åbner hos domea.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Andelsboligforeningen af 1941

Alsidig Ejendomsfunktionær M/K

gerne med ejendomsserviceerfaring eller håndværksmæssig baggrund

Andelsboligforeningen af 1941 i Ringsted søger en engageret og servicemindet ejendomsfunktionær, der kan sikre et højt kvalitets- og serviceniveau over for vores lejere.

Du kommer til at indgå i et team, hvor højt humør og fællesskab bidrager til en sjov og spændende arbejdsplads, som varetager vedligeholdelse af bygninger, den daglige drift, pasning af grønne områder og beboerservice i vores afdelinger.

Jobbet

Med reference til ejendomsmesteren skal du blandt andet:

  • Udføre beboerservice samt mindre vedligeholdelsesarbejde i boligerne
  • Deltage i vedligeholdelse af udearealer, herunder græsklipning, ukrudtsbekæmpelse, hækklipning, beskæring, plantning og pasning af beplantning
  • Renholdelse og vedligeholdelse af ejendommenes bygninger og anlæg, herunder affaldshåndtering, mindre håndværksmæssige opgaver, f.eks. opretning af belægninger, maling af træværk og fællesområder mv.
  • Udføre snerydning og glatførebekæmpelse – også uden for normal arbejdstid

Om dig

  • Du er en dygtig og engageret altmuligmand med hænderne skruet rigtigt på, og du kan selv tage initiativ
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt, ligesom du skal kunne være en del af et team og bidrage til godt samarbejde og sammenhold
  • Du behersker dansk i skrift og tale
  • Du har gyldigt B-kørekort
  • Ejendomsservice- eller håndværksmæssig baggrund som fx ejendomsservicetekniker, ejendomsfunktionær, vicevært, håndværker eller tilsvarende erfaring er et plus, men ikke en nødvendighed.

Desuden vil der blive lagt vægt på, at du:

  • Er serviceorienteret og har gode samarbejdsevner
  • Er venlig og har en imødekommende optræden over for beboerne og leverandører
  • Er fleksibel, initiativrig, omstillingsparat og mødestabil
  • Bor i eller tæt på Ringsted af hensyn til vintervagten, hvor du skal kunne være fremme inden for 1 time
  • Har erfaring fra lignende eller relevant job.

Ved ansættelsen skal der vises straffeattest og anmærkningsfri børneattest.

Vi tilbyder

Et selvstændigt og alsidigt job med mange spændende opgaver samt gode udviklingsmuligheder.

Andelsboligforeningen af 1941 arbejder målrettet med udvikling af alle medarbejderes

kompetencer. Vi tror på, at spændende opgaver, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet giver

tilfredse medarbejdere og gode resultater.

Vi har fokus på at sikre en attraktiv arbejdsplads, hvor der er plads til den enkelte, og hvor vi dyrker fællesskab, sammenhold og samarbejde. Vi påtager os nye opgaver og initiativer som udviklingsmuligheder og er derfor i løbende udvikling i takt med, at branchen og samfundet ændrer sig. Som medarbejder har du stor mulighed for at præge din egen arbejdsdag i samarbejde med dit team og driftsledelsen.

Løn og pension i henhold til gældende overenskomst mellem Boligselskabernes Landsforening

og Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning. Der er tilknyttet en sundheds- og behandlingsforsikring til pensionsordningen samt tandforsikring for alle ansatte.

Kontakt og ansøgning

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte ejendomsmester Michael Daneli på mobil 93 39 91 83.

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV og eventuelle referencer og udtalelser. Send venligst din ansøgning via linket nederst på siden. Vi forventer at holde samtaler løbende så send din ansøgning snarest muligt, stillingsopslaget tages ned, når rette kandidat er fundet.

Stillingen forventes til tiltrædelse 1. november 2026 eventuelt før efter aftale med ansøger.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: f7a201e8-9c2a-4b25-8887-f73df43f1379

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job