Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Køge almennyttige Boligselskab
Servicemindet og imødekommende ejendomsassistent søges til vores boligafdeling Ellemarken i Køge.
Er du vores nye ansigt udadtil og brænder du for at holde vores ejendomme i topform og er du en praktisk anlagt og selvstændig person, som sammen med dine kolleger kan varetage den daglige drift og vedligeholdelse af vores boligafdeling, så er du vores nye kollega.
Din rolle
Du skal sammen med dine 10 kolleger vedligeholde og pleje afdelingens grønne områder, legepladser samt gang- og kørearealer.
Derudover kan dine opgaver bestå af blandt andet:
- Mindre vedligeholdelsesarbejde og beboerservice
- Rengøre kældre, gange og fællesrum
- Efterse belysningsanlæg og skifte pærer
- Om vinteren skal du deltage i glatførebekæmpelse og snerydning, også udenfor normal arbejdstid.
Vi tilbyder
Af os får du varierende arbejdsopgaver af både fysisk og social karakter, mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, gode kolleger og en uformel omgangstone. Du får masser af frisk luft og kontakt med afdelingens beboere. Du har mulighed for at deltage i kurser og videreuddannelse.
Som ansat i en DAB-Lejerbo-administreret boligafdeling får du blandt andet fri arbejdsbeklædning og sundhedsordning. Din løn og pension er efter Overenskomst for ejendomsservice.
Vi forventer, at du:
- Har lyst til at arbejde udendørs hele året og i kontakt med mange mennesker
- Er god til at bruge dine hænder
- Du er positiv og hjælpsom, og har let ved at samarbejde med gode kolleger med forskellige baggrunde
- Du har det godt med selvstændige opgaver, som du naturligt tager ejerskab for
- Har kørekort til personbil eller traktor
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du har en ren børneattest, og at du kan fremvise en tilfredsstillende straffeattest på forlangende.
Er du vores nye kollega?
Kan du se dig selv som en del af Køge almennyttige Boligselskab, og vil du være med til at forme fremtiden for livet i de almene boligafdelinger?
Så send dit CV og en kort tekst om hvorfor netop du passer ind i rollen som ejendomsassistent, hurtigst muligt og senest 18. oktober 2026. Vi holder løbende samtaler.
Har du spørgsmål?
Så ring eller skriv endelig til ejendomsleder Flemming Nyboe på 56 63 58 21 eller [email protected]. Vi glæder os til at høre fra dig.
Klik her og læs om Køge almennyttige Boligselskab
Om DAB-Lejerbo
DAB-Lejerbo er med 95.000 lejemål i 75 kommuner og mere end 100 boligorganisationer i administration den største aktør i den almene sektor. Vi er over 400 administrative medarbejdere og 1.200 driftsansatte og har – i en overgangsperiode – hovedkontorer både i Valby og på Frederiksberg. For os handler boligadministration om mere end bygninger – det handler om menneskers hjem og om at styrke beboerdemokratiet.
Se mere på DAB-Lejerbo
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: fc62137c-81e4-45e8-9526-ff180e8eb5d0