Gå til indhold
RN

Rengøringsassistent søges – bliv en del af RENE LINJER

4300, Holbæk

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
1. september 2026
Ansøgningsfrist
28. oktober 2026

RENELINJER.NU ApS

Åbner hos jobnet.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra RENELINJER.NU ApS

Har du øje for detaljen?

Hos RENE LINJER leder vi ikke nødvendigvis efter den mest erfarne rengøringsassistent.

Vi leder efter den rigtige person.

For os er det vigtigere, at du naturligt lægger mærke til de små ting, andre overser. At du ikke kan lade en beskidt fodliste, et spejl med striber eller støv på en dørkarm være. At du har sans for kvalitet og sætter en ære i at aflevere et flot resultat.

Selve rengøringen kan vi lære dig. – Øje for detaljen kommer indefra.

Hvem er vi?
RENE LINJER er et lokalt rengøringsfirma med base i Holbæk/Hagested.
Vi gør rent hos både virksomheder og private, og vi går aldrig på kompromis med kvaliteten. Vi tror på ordentlighed, frihed under ansvar og på, at de bedste resultater skabes, når vi hjælper hinanden.

Hos os arbejder vi primært to og to. Vi tror på, at godt samarbejde giver høj kvalitet, større arbejdsglæde og en hverdag, hvor ingen står alene. Sammen er vi bedst.
Vi oplever i øjeblikket stor fremgang og får løbende nye kunder til – derfor udvider vi nu holdet med endnu en kollega.

"Vi er ikke en virksomhed med skarpe kanter og stive rammer. Vi er et hold, der bakker hinanden op, griner sammen i bilen mellem kunder, og finder løsninger, når hverdagen driller. Jeg vil hellere have en kollega, der trives og har det godt, end en der bare 'passer ind i skemaet'."
– Mona, indehaver

Hvad kommer du til at lave?
Din primære opgave bliver professionel rengøring hos vores faste kunder sammen med en kollega – hos både virksomheder og private.

Arbejdstid
Arbejdstiden ligger mellem kl. 06.00 og 16.00, men størstedelen af din arbejdstid vil ligge inden for kl. 07.00-15.00 – op til 37/40 timer om ugen. Færre timer kan også aftales, hvis det passer bedre til dig – vi finder en løsning.

Hvem er du?
Vi forventer ikke nødvendigvis, at du har arbejdet med rengøring før.

Til gengæld håber vi, at du:
• har et naturligt øje for detaljen
• er kvalitetsbevidst og tager ansvar
• trives med at arbejde tæt sammen med en kollega
• er stabil og møder til tiden
• bevarer overblikket, når dagen ændrer sig
• er serviceminded og møder både kunder og kolleger med et smil
• har kørekort (kategori B) – dette er et krav
• taler og skriver dansk på et niveau, hvor du kan kommunikere med kunder, kolleger og forstå arbejdsbeskrivelser. Er du stadig ved at lære dansk, ser vi positivt på det, hvis du har lysten til at udvikle dine sproglige kompetencer.

Vi tilbyder
• En fast stilling i en virksomhed i udvikling.
• Grundig oplæring.
• Gode kolleger og en uformel omgangstone.
• Fleksibilitet, der passer til dit liv – ikke omvendt.
• Firmabil til rådighed i arbejdstiden.
• Sundhedssikring
• Løn efter kvalifikationer og overenskomstmæssigt niveau.

Lyder det som noget for dig?

Vi lægger mere vægt på, hvem du er, end på en velskrevet ansøgning. Derfor vil vi gerne møde dig lidt, allerede inden vi mødes til samtale:

Send dit CV til [email protected] sammen med enten:
• en kort video (30-60 sekunder), hvor du fortæller lidt om dig selv, eller
• dit telefonnummer, så ringer Mona eller Rikke dig op til en uformel snak.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 8fa10597-7242-44b9-aadf-1b4900e5e288

Praktisk info

Arbejdssted
4300, Holbæk
Region
Region Sjælland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job