Gå til indhold
PL
Produktion & lagerNyt på Jobnet

TEKNISK SERVICEMEDARBEJDER SØGES TIL KØKKENPIRATERNE

7430, Ikast

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
30. september 2026
Ansøgningsfrist
15. oktober 2026

Produktion & lager

Åbner hos kokkenpiraterne.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Produktion & lager

Er du typen, der får tingene til at fungere – og som hellere finder en løsning end venter på, at andre gør det?

Hos KøkkenPiraterne søger vi en praktisk og selvkørende teknisk servicemedarbejder, som får en vigtig rolle i den daglige drift.

Vi har en hverdag med foodtrucks, trailere, køretøjer, produktionsfaciliteter, teknisk udstyr og stande, der skal rundt til events og arrangementer. Derfor leder vi efter en person med hænderne skruet rigtigt på, som kan holde styr på vores materiel og samtidig tage fat, når der opstår nye opgaver.

Dine opgaver vil bl.a. være:

• Løbende vedligeholdelse og mindre reparationer af køretøjer og trailere
• Vedligeholdelse af bygninger og udearealer samt mindre byggeprojekter i gennem året
• Service, fejlfinding og vedligehold af teknisk udstyr
• Klargøring af materiel til events og arrangementer
• Opstilling/opbygning og nedtagning af stande, foodtrucks og andet eventudstyr
• Transport og flytning af materiel
• Kontakt til eksterne håndværkere og værksteder, når opgaven kræver det
• Forefaldende praktiske opgaver i en virksomhed, hvor dagene sjældent er helt ens

Vi forestiller os, at du:

• Er praktisk anlagt, proaktiv og god til at finde løsninger
• Kan arbejde selvstændigt, lede en mindre gruppe hjælpere og tage ansvar for dine opgaver
• Er struktureret og kan holde overblik over vedligehold og materiel
• Er fleksibel – også når planerne ændrer sig
• Er punktlig, præsentabel og en person, vi kan regne med repræsenterer virksomheden på bedste vis
• Har kørekort – minimum med trailerkørekort, men har du til fx lastbil er det kun en fordel
• Har teknisk forståelse og dokumenteret erfaring med mekanik, el, bygninger og lignende

Du behøver ikke være uddannet mekaniker, elektriker eller håndværker. Det vigtigste er, at du kan og vil løse praktiske problemer, og at du ved, hvornår en opgave kræver en fagmand.

Hos os får du:

En alsidig arbejdsdag med stor frihed og ansvar. Du bliver en vigtig del af en virksomhed, hvor der er kort fra idé til handling, og hvor vi forventer, at du selv kan se, hvad der trænger til at blive gjort.

I højsæsonen vil der være perioder med højt tempo og opgaver i forbindelse med events og festivaler, mens andre perioder giver bedre mulighed for planlagt vedligeholdelse og forbedringer.

📍 Arbejdssted: Ikast. I højsæsonen vil der være dage med overnatninger væk hjemmefra.
⏱️ Stillingen: 30-37 timer om ugen efter aftale.
📅 Tiltrædelse: Snarest muligt - vi venter gerne på den rette kandidat.

Lyder det som noget for dig?

Send os en kort ansøgning og lidt om din erfaring. Vi er mindst lige så interesserede i, hvad du kan med hænderne, som hvad der står på dit CV.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 4bdd8d04-f7d6-4cc3-84c1-06b87347e0c9

Praktisk info

Arbejdssted
7430, Ikast
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job