Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Bispebjerg Hospital
Uanset om du er nyuddannet eller erfaren sygeplejerske tilbyder vi et trygt og struktureret læringsforløb, hvor du gradvist udvikler de kompetencer, det kræver at arbejde med kritisk syge patienter og deres pårørende.
Hos os møder du patienter i livstruende situationer, hvor du bringer hele din sygeplejefaglighed i spil, fra den basale pleje til den højteknologiske behandling. Du skal lære at handle hurtigt og målrettet i akutte situationer – og samtidig møde kriseramte patienter og pårørende med ro, nærvær og omsorg.
På intensiv hænger faglighed, etik, teknologi og omsorg tæt sammen:
"På intensiv kommer man hele vejen rundt om patienten. Arbejdet rummer hele spektret af sygepleje – fra det basale til det akutte og instrumentelle – og samtidig den emotionelle støtte til patienter og pårørende i svære livssituationer. Vi står ofte i etiske dilemmaer og skal kunne skalere op og ned i pleje og behandling." Lotte, intensivsygeplejerske
Om Intensiv Afsnit
Intensiv Afsnit er en del af Anæstesiologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.
Vi er en stærk, velfungerende og tværfaglig personalegruppe bestående af 85 sygeplejersker med op til 12 intensivpladser. Vi varetager pleje og behandling af komplekse patienter fra blandt andet Lungemedicinsk, Neurologisk, Kardiologisk, Gastroenterologisk og Akutmedicinsk speciale. Cirka 85 % af sygeplejerskerne i afsnittet er specialuddannede intensivsygeplejersker, og vi er et afsnit hvor medarbejdere bliver længe, og hvor hjælpsomhed, læring og fællesskab prioriteres højt.
Vi er et aktivt uddannelsesafsnit, hvor læring, vejledning og faglig udvikling er integreret i hverdagen. Du bliver en del af et fællesskab med erfarne kolleger, der prioriterer sparring, feedback og støtte i din udvikling.
For fjerde år i træk er vi nomineret til Årets Praktiksted af Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS), hvilket afspejler vores ambition om at skabe et trygt og inspirerende læringsmiljø.
Hos os får du:
- Systematisk oplæring og strukturerede læringsforløb
- Tæt kollegial sparring og vejledning
- Et stærkt tværfagligt samarbejde
- Høj trivsel og stærk faglig stolthed
- Et bredt samarbejde med hele hospitalet
- Mulighed for at udvikle dig inden for et højt specialiseret sygeplejefagligt område
- Er (ny)uddannet og har dansk autorisation
- Er motiveret for et længerevarende og målrettet uddannelsesforløb
- Møder patienter og pårørende med omsorg, nysgerrighed og respekt
- Trives med komplekse patientforløb og et højt fagligt niveau
- Bidrager aktivt til et stærkt teamsamarbejde
- Ønsker at være en del af en personalegruppe præget af fællesskab, engagement og sammenhold
Der er to veje til at blive specialuddannet intensivsygeplejerske
1. Direkte uddannelsesstilling
Hvis du har minimum ét års klinisk erfaring som sygeplejerske fra en somatisk afdeling, kan du ansættes direkte i en 3-årig uddannelsesstilling i intensivsygepleje.
2. Forberedende stilling for nyuddannede
Hvis du er nyuddannet sygeplejerske, kan du ansættes i en tidsbegrænset forberedende stilling på op til 2 år i afsnittet. I denne periode opnår du den nødvendige kliniske erfaring og kvalificerer dig til optagelse i en efterfølgende 3-årig uddannelsesstilling i intensivsygepleje.
Begge ansættelsesformer er tidsbegrænsede og betinget af, at du kvalificerer dig til og gennemfører uddannelsen. Efter bestået specialuddannelse ophører uddannelsesansættelsen, hvorefter du kan søge fast stilling som specialuddannet intensivsygeplejerske i afdelingen.
I din ansøgning bedes du fremhæve hvilken af de to stillinger du søger.
Læs om specialuddannelsen her:
https://www.regionh.dk/til-fagfolk/uddannelse/karriere-og-kompetenceudvikling/sundhedsfaglig-specialisering/PublishingImages/Sider/Specialuddannelse-i-intensiv-sygepleje-/National%20uddannelsesordning%20+%20Bilag_intensivspecialuddannelsen%202024.pdf
Specialuddannelsen giver dig kompetencer til at varetage pleje og behandling af kritisk syge patienter og giver mulighed for videre faglig udvikling inden for uddannelse, kvalitetsarbejde, simulation og klinisk vejledning.
Arbejdstid
Arbejdstiden er 32-37 timer, som tilrettelægges i samarbejde med dig og under hensyntagen til både drift og læring. Dit uddannelsesforløb planlægges i tæt samarbejde med afsnittets uddannelsesansvarlige sygeplejerske.
Løn ifølge overenskomst 32.17.1 for ikke ledende personale på Sundhedskartellets område.
Vil du vide mere, er du er meget velkommen til at kontakte:
Annette Berit Larsen, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Mobil 23 60 19 22
Mette Uldbæk, oversygeplejerske, Mobil 40 25 54 15
Ansøgningsfrist: 11. november 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 13. november 2026
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Anæstesiologisk Afdeling
Anæstesiologisk Afdeling er en stor tværgående enhed med ca. 300 medarbejdere. Læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, sekretærer og farmaceuter fordelt på følgende afsnit: Anæstesi, Opvågning, Intensiv terapi, Fælles IMA, Smerteklinikken, Sekretariat og Akutlægebil. Afdelingen har stort fokus på forskning og uddannelse. Læs mere på https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/anaestesiafdeling/Sider/default.aspx
Om Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er et af hovedstadens store akuthospitaler. Hospitalet på Bispebjergmatriklen er bygget i 1913 og består af en del gamle, smukke bygninger, som er fredede, og har parklignende udearealer, der nu er prisbelønnede ”Helende haver”. De historiske bygninger og omgivelserne er med til at give en hel særlig stemning og atmosfære. Frem mod 2030 bygger vi til og får Nyt Hospital Bispebjerg som – udover superflotte nye bygninger – også giver os nye spændende arbejdsopgaver indenfor gynækologi, børneanæstesi og fødsler. Der er allerede nu parkeringshus med gratis parkering døgnet rundt.
Se og hør mere om Bispebjerg Hospital i denne video:
https://www.bispebjerghospital.dk/om-hospitalet/oplev/medier/Sider/Se-filmen-om-Det-Samarbejdende-Hospital.aspx
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 6632b247-a451-4446-b7ef-bcc75102e105