Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Odense Universitets Hospital
Som ergoterapeut på de kommende sundheds- og omsorgspladser på Langeland får du en vigtig rolle i borgernes rehabiliteringsforløb – med særligt fokus på aktivitet, funktion og mestring af hverdagslivet.
Samtidig får du mulighed for at være med til at forme et nyt regionalt tilbud i Borgernær Sundhed.
Om sundheds- og omsorgspladserne
Fra den 1. januar 2027 overtager Borgernær Sundhed på Odense Universitetshospital ansvaret for de regionale sundheds- og omsorgspladser på Langeland.
Pladserne er målrettet borgere med behov for sundhedsfaglige indsatser, behandling, pleje og rehabilitering i en periode. Borgerne kommer primært fra en sygehusafdeling, og målet er for de fleste, at de kan vende tilbage til eget hjem.
På Langeland etableres et tilbud med 8 pladser, hvor ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og assistenter arbejder tæt sammen.
Vores fælles mål er at hjælpe borgeren bedst muligt tilbage til eget liv med værdighed, effektive forløb og høj faglighed. Vi tror på, at rehabilitering lykkes bedst, når borgeren er en aktiv medspiller, og når faglighederne bringes i spil på tværs.
Din rolle som ergoterapeut
Som ergoterapeut har du særligt fokus på, hvordan borgeren kan genvinde eller bevare evnen til at udføre de aktiviteter, der får hverdagen til at fungere.
Du indgår som en aktiv del af det tværfaglige team og bidrager med din ergoterapeutiske faglighed til den samlede vurdering, planlægning og opfølgning på borgerens rehabiliteringsforløb.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- undersøge, vurdere og støtte borgerens aktivitets- og funktionsevne, herunder ADL
- planlægge og gennemføre ergoterapeutiske indsatser med udgangspunkt i borgerens mål
- vurdere kognitive udfordringer og iværksætte relevante indsatser/træning med betydning for borgerens hverdag
- vurdere behov for hjælpemidler og andre kompenserende løsninger
- vejlede borgere og pårørende i relevante ergoterapeutiske indsatser
- bidrage til tværfaglige vurderinger og fælles planer for borgerens forløb
Er autoriseret ergoterapeut og trives med at arbejde bredt med rehabilitering og komplekse borgerforløb.
Derudover ser vi gerne, at du:
- har blik for borgerens samlede hverdagsliv og de aktiviteter, der er vigtige for den enkelte
- kan arbejde selvstændigt og samtidig værdsætter tæt tværfagligt samarbejde
- kan tilpasse din indsats til borgere med forskellige funktionsevner og behov
- arbejder struktureret og kan prioritere dine opgaver
- har lyst til at være med til at opbygge en ny arbejdsplads og en fælles faglig kultur.
Hos os får du:
- en meningsfuld hverdag med varierede og komplekse borgerforløb
- mulighed for faglig udvikling og sparring
- et tæt tværfagligt samarbejde, hvor din faglighed er en vigtig del af den samlede indsats
- mulighed for at præge den ergoterapeutiske indsats
- en arbejdsplads med fokus på kvalitet, sammenhæng og borgerens behov.
Borgernær Sundhed er en ny afdeling på OUH, etableret som en del af sundhedsreformen.
Afdelingen skal understøtte et mere nært, sammenhængende og lige sundhedsvæsen og sikre fagligt stærke tilbud til borgere, der har behov for sundhedsydelser tættere på deres hverdag.
Fra den 1. januar 2027 får Borgernær Sundhed blandt andet ansvar for sundheds- og omsorgspladser og regional akutsygepleje.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt. På sigt kan arbejdstiden også omfatte dagvagter i weekender.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomst for ergoterapeuter/fysioterapeuter og jordemødre – overenskomst 33.21.1.
Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark
Opstart: Snarest muligt
Ansøgningsfrist: 21. oktober 2026
Samtaler: Der afholdes samtaler løbende
Arbejdssted
Sundheds- og omsorgspladser Langeland
Voldstien 5
5900 Rudkøbing
Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte:
- Chefsygeplejerske Julie Skov Jespersen, [email protected], tlf. 29173660
- Områdeleder Marlene Bang Skjøth, [email protected], tlf. 21728277
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 92421986-e8aa-4c5c-b09c-7e1481aed447