Gå til indhold
Bispebjerg Hospital logo
Bispebjerg HospitalNyt på Jobnet

Giftlinjen udvider Erfarne sygeplejersker søges til døgndækkende, national forgiftningsrådgivning

2400, København NV

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
22. oktober 2026

Bispebjerg Hospital

Åbner hos candidate.hr-manager.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Bispebjerg Hospital

Giftlinjen[1] har travlt og udvider med ekstra funktioner. Derfor søger vi erfarne sygeplejersker, der vil være med til at sikre kvalificeret telefonrådgivning om akutte forgiftninger til såvel borgere som sundhedsprofessionelle.

Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt miljø, hvor ingen dage er ens. Vi rådgiver om alle slags forgiftninger, lige fra fejlmedicineringer, illegale rusmidler, svampe, kemiske ulykker, til akutte abstinenstilstande.

Din primære funktion vil være forgiftningsrådgivning over telefonen, herunder risikovurdering og behandlingsråd til sundhedsfaglige kolleger og borgere fra hele landet, inklusive Grønland og Færøerne.

Dine kvalifikationer


  • Dansk autorisation som sygeplejerske
  • Minimum 5 års bred klinisk erfaring, som sygeplejerske.
  • Gerne erfaring indenfor det akutte område og/eller erfaring med abstinensbehandling, eller anden akut telefonrådgivning
  • Er fagligt velfunderet, og trives med komplekse problemstillinger.
  • Gode kommunikations- og formidlingsevner på dansk og engelsk

Vi tilbyder


En arbejdsplads, med godt kollegialt sammenhold og høj faglighed. Du vil få en grundig oplæring, hvor du og din læring er i fokus.

  • Tre måneders introduktion med sidemandsoplæring, udenfor normering.
  • Uddannelsesprogram indenfor toksikologi – forestået af Giftlinjens tilknyttede speciallæger
  • Mentorordning med to tilknyttede forgiftningsrådgivere
  • På sigt forventes du at deltage i Giftlinjens udviklingsarbejde
  • Løbende supervision
  • Hjemmearbejdsplads i forbindelse med nattevagter og særlige helligdage.

Arbejdstid/vagter


Din arbejdstid vil være på 32-37 timer pr. uge. Der er ca. 10 vagter pr. måned (aften-, natte- og weekendvagter). Der er 2-3 nattevagter pr. måned og 3 arbejdsweekender på 8 uger.

Er du interesseret?

Ring gerne og få en uforpligtende snak om jobbet. Vi anbefaler at du kommer på besøg og får et indblik i jobbet som forgiftningsrådgiver.

Kontakt oversygeplejerske Lisbeth Bringgaard, tlf.: 38635406, eller send en e-mail: [email protected]

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgningsfrist d. 21. oktober 2026 Ansættelsessamtaler afholdes d. 26. oktober 2026


Find mere information på Giftlinjens hjemmeside. Klik her

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.



[1] Om Giftlinjen Giftlinjen har national døgnfunktion og er organiseret under Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Rådgivningen er bemandet med 17 særligt uddannede sygeplejersker, der varetager selve telefonrådgivningen. I mere komplekse sager kan sygeplejerskerne rådføre sig med en af de 12 faste læger, der er tilknyttet Giftlinjens bagvagtshold.



Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 759ac88c-c93e-49da-91c9-df53f0ce182d

Praktisk info

Arbejdssted
2400, København NV
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job