Gå til indhold
GS
Godt Smil GroupNyt på Jobnet

Godt Smil Administration søger medarbejder til vores backoffice

8700, Horsens

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
2. oktober 2026
Ansøgningsfrist
27. november 2026

Godt Smil Group

Åbner hos godtsmil.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Godt Smil Group

Er du omstillingsparat og en teamplayer? - men også til slik, god humor, fællesspisning og gode kollegaer?

Godt Smil vokser, og det gør vores backoffice også. Vi søger derfor en ny kollega til vores backoffice, som i dag består af 4 medarbejdere. Backoffice er en del af økonomiafdelingen på i alt 18 medarbejdere med forskellig baggrund, men med en fælles interesse i at skabe en god arbejdsplads.

Har du en bred administrativ klinikerfaring, er du måske vores nye kollega.

Stillingen består af support til vores 44 klinikker, herunder kommuneregninger/inkassosager og system håndtering i Aldente. Vi tilbyder et job, hvor du vil få en meget bred kontaktflade i hele organisationen, og hvor du vil blive en efterspurgt sparringspartner. I et uformelt miljø bliver du en central del af en vækst organisation, der er præget af iværksætterånd.

Vores holdning er, at vi er seriøse i forhold til at gøre et godt stykke arbejde – men samtidig skal vi også have det sjovt med hinanden og hjælpe når det er nødvendigt.

Lidt om dig

Du sætter en ære i at levere et højt serviceniveau overfor interne og eksterne samarbejdspartnere, samt høj kvalitet til rette tid. Du har en bred praktisk klinikerfaring eventuelt som klinikassistent/receptionist fra en tandlægeklinik med godt kendskab til Aldente og/eller kommune tilskudsregler.

Du kan genkende dig selv i nedenstående:

  • Du har en bred administrativ klinikerfaring med godt kendskab til Aldente
  • Du er fortrolig med Excel (Microsoft Office Pakken) – er dog ikke et krav
  • Du trives i et til tider hektisk miljø, og kan holde mange bolde i luften samtidig
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner og bidrager fagligt såvel som socialt i et team
  • Du er venlig, imødekommende og en god kollega.

Dine primære arbejdesopgaver vil være:

  • Registrering af daglige indbetalinger fra patienter og lave udbetalinger til patienter
  • Kontakt og support til klinikkerne i forbindelse med kommunesager/Inkassosager og procedure generelt
  • Registrering af garantisager
  • Sende inkassosager til vores inkasso samarbejdspartner
  • Registrering af kampagner
  • Diverse afstemninger og ad hoc opgaver

Som administrativ medarbejder i backoffice får du en bred sparingsrolle til klinikkerne. Du bliver en vigtig ressource for den enkelte klinik, for hvem du varetager en del af det administrative arbejde.

Fakta om Godt Smil Tandlægerne

Godt Smil Tandlægerne er Danmarks førende tandlægekæde. Vi udfører tandbehandlinger af høj kvalitet til en fair pris. Godt Smil består på nuværende tidspunkt af 44 topmoderne tandlægeklinikker fordelt i landets større byer, og beskæftiger ca. 900 dygtige ansatte. Hver måned oplever Godt Smil klinikkerne en tilgang på 6.000-7.000 nye patienter.

Økonomiafdelingen varetager al økonomisk og regnskabsmæssig håndtering for alle klinikker i Godt Smil koncernen. Økonomiafdelingen er en del af Godt Smils administration, med hovedkvarter på Ormhøjgårdvej i Horsens.

Vi vil løbende indkalde kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Ansøg via hjemmesiden. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Finance Manager Brian Braae Pedersen på telefon 44 12 81 45.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: bd9e0032-87d5-4808-b0f0-ccca3fd46723

Praktisk info

Arbejdssted
8700, Horsens
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job