Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Københavns Kommune
Er du sygeplejerske med stærk faglighed, pædagogisk tæft og lyst til at gøre en reel forskel for mennesker med demens?
Har du lyst til at være med dér, hvor faglig udvikling bliver omsat til noget, der kan mærkes i beboernes hverdag?
Så har vi en spændende mulighed til dig.
Til det selvejede plejehjem Højdevang Sogn i Københavns Kommune søger vi en kvalitets- og udviklingssygeplejerske, som har lyst til at være en central drivkraft i vores fortsatte faglige udvikling. Vi er et velfungerende demenscenter med 33 boliger og 12 vurderingspladser med høj
faglighed, stærke værdier og ambitioner for både beboere og medarbejdere.
Her får du mulighed for at sætte dit faglige aftryk
Som vores nye kvalitets- og udviklingssygeplejerske bliver du ikke bare den, der laver procedurer og følger op på kvalitet. Du bliver den, der er med til at flytte praksis. Du kommer til at arbejde tæt sammen med medarbejderne, ledelsen og de øvrige faggrupper og får en vigtig rolle i at
- udvikle og fastholde høj kvalitet i den daglige pleje
- understøtte medarbejdernes faglige udvikling
- undervise, vejlede og inspirere medarbejdere
- omsætte ny viden og faglige metoder til praksis
- facilitere faglige refleksioner og skabe læring i hverdagen
- følge op på faglige indsatser og være med til at sikre, at de gør en forskel for beboerne
- være tæt på praksis og have blik for både den enkelte beboer og det samlede hus.
Demensfaglighed er en stor del af vores identitet og vi arbejder ambitiøst med dette ved bl.a. at arbejde målrettet med BPSD-konferencer og nedbringelse af antipsykotisk medicin gennem faglige, personcentrerede og ikke-medicinske tilgange. Vi tager udgangspunkt i beboerens livshistorie, personlighed, vaner, relationer og ønsker og arbejder med afsæt i Tom Kitwoods personcentrerede tilgang. For os er målet ikke bare god pleje, men livskvalitet hvor beboerne bliver mødt med respekt og hvor de bliver set, hørt og forstået.
Som noget helt nyt er Højdevang Sogns plejehjem det første plejehjem i Danmark, der afprøver det nye demensfaglige værktøj PORT. Det giver dig en helt særlig mulighed for at være med i udviklingen af ny demensfaglig praksis. Du får altså ikke bare mulighed for at arbejde med det, vi allerede ved virker, men du får mulighed for at være med til at udvikle og kvalificere det, der kan være vores praksis i fremtiden.
Din profil
Vi søger en sygeplejerske, som både er fagligt stærk og menneskeligt nysgerrig. Måske har du allerede erfaring med demens, kvalitetsudvikling eller undervisning. Måske er du en erfaren sygeplejerske, der nu har lyst til at bruge din faglighed på en ny måde. Vi forestiller os, at du
- er uddannet sygeplejerske
- har en stærk sygeplejefaglig profil og interesse for både somatik og demens
- er nysgerrig på ny viden og har lyst til at udvikle praksis
- er god til at undervise, vejlede og formidle
- kan gøre faglig viden konkret og anvendelig for dine kolleger
- har blik for det enkelte menneske og kan se bag om en adfærd
- er god til at skabe relationer og samarbejde
- kan arbejde struktureret og følge udviklingsindsatser til dørs
- har mod på at udfordre eksisterende praksis på en konstruktiv måde.
Vi tror på, at man ikke kan skabe god kvalitet for beboerne uden også at skabe gode rammer for medarbejderne, hvilket er grunden til at vi prioriterer arbejdsmiljøet og det faglige fællesskab. Hos os har vi bl.a. supervision og mulighed for ventilering, fordi arbejdet med mennesker med demens kan være både meningsfuldt, komplekst og følelsesmæssigt krævende. Vi er et velfungerende hus, hvor vi hjælper hinanden og har et fælles ansvar for den kultur, vi skaber.
Hvad får du hos os?
Du får en stilling, hvor du får mulighed for at
- gøre en konkret forskel for mennesker med demens
- sætte retning for den faglige udvikling
- arbejde med både somatik og demens på højt fagligt niveau
- undervise og udvikle dine kolleger
- være med helt fremme i afprøvningen af PORT
- arbejde med BPSD og reduktion af antipsykotisk medicin
- få fagligt råderum og mulighed for at sætte dit eget præg på jobbet
- blive en del af et stærkt og værdibåret arbejdsfællesskab.
Hvis du bliver motiveret af at gøre en forskel – ikke bare på papiret, men i det enkelte menneskes hverdag, så vil vi meget gerne høre fra dig. Vi håber, du har lyst til at komme forbi og møde os og se Højdevang Sogns plejehjem, for hvem ved, måske er det her, din næste faglige rejse begynder.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er 37 timer pr. uge med start den 1. december 2026. Du har en stabsfunktion og hører ledelsesmæssigt under forstanderen.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, må du endelig kontakte forstander Charlotte Bendix på 35 30 26 10/[email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest fredag den 23. oktober 2026
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 9398314e-65ec-4224-8537-c6dc7872c61f