Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Københavns Kommune
Så er du måske den ergoterapeut med ledelsesfokus og strategisk ansvar, som vi søger til Plejecenter Bryggergården.
Om stillingen
Som leder af Aktivitet og Beskæftigelse får du en central rolle, hvor du kombinerer høj faglighed med ledelsesansvar og strategisk udvikling. Du er synlig i det daglige arbejde som ergoterapeut og har ansvar for både individuelle og holdbaserede aktiviteter, målrettet vores ofte yngre borgere. Samtidig spiller du en nøglerolle i ledelsen af aktivitetsteamet og sætter sammen med forstander og ledergruppen retningen for den samlede indsats på Bryggergården.
Dine hovedopgaver
- sikre en synlig, rehabiliterende og klientcentreret indsats som ergoterapeut
- varetage vurderinger, træning og meningsfulde aktiviteter for borgere – herunder madklub, stolegymnastik og individuelle tilbud
- lede og inspirere aktivitetsteamet, herunder aktivitetskoordinator og aktivitetsmedarbejdere
- ansvar for driftsledelse: ferieplanlægning, rekruttering, personalesager og MUS-samtaler
- sætte tydelig retning og rammer for teamets arbejde og sikre opfølgning på indsatser
- sikre sammenhæng mellem aktivitet, pleje og køkken samt samarbejde på tværs med øvrige faggrupper og civilsamfund
- deltage aktivt i ledergruppen og bidrage til den overordnede strategiske udvikling af Bryggergården
- medvirke til et trygt, inspirerende og trivselsfremmende arbejdsmiljø
- deltage i projekter, møder og udviklingsarbejde samt sikre oplæring og kompetenceudvikling af medarbejdere
- er autoriseret ergoterapeut
- har erfaring med – eller ambitioner om – ledelse
- tænker rehabiliterende og brænder for at skabe udvikling og livskvalitet for yngre borgere
- er visionær, handlekraftig og tydelig i din kommunikation
- trives med både drifts- og udviklingsopgaver og kan planlægge og prioritere i en travl hverdag
- er relationsskabende og har stærke samarbejdsevner
- en central rolle i et tværfagligt miljø med stor indflydelse på både faglighed, ledelse og strategi
- mulighed for at præge udviklingen af aktivitet og beskæftigelse i et engageret team
- et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på trivsel, arbejdsglæde og udvikling
- gode muligheder for kompetenceudvikling
Der er tale om en fast fuldtidsstilling med opstart den 1. december 2026. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Vi indhenter referencer og straffeattest på ansøgere, der kommer i betragtning til at blive tilbudt ansættelse.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tilbyder gode muligheder for coaching og målrettet kompetenceudvikling. Læs mere om dine udviklingsmuligheder og hverdagen som leder i SUF.
Mere information
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Tine Chalmer Rasmussen på 21 59 68 08.
Søg via linket senest mandag den 19. oktober 2026
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: c93f5310-1cc2-44a6-83b4-e5eb0c4e8cf3