Gå til indhold
SK
Samsø KommuneNyt på Jobnet

Sagsbehandlende terapeut til hjælpemidler og rehabilitering

8305, Samsø

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
1. oktober 2026
Ansøgningsfrist
20. oktober 2026

Samsø Kommune

Åbner hos go.talentech.io

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Samsø Kommune

Vil du være med til at skabe løsninger, der gør en forskel for borgere med nedsat funktionsevne?

Vi søger en ergoterapeut eller fysioterapeut med erfaring inden for myndighedsopgaver til hjælpemiddelområdet i Samsø Kommune.

Om jobbet


Du bliver en del af et lille og velfungerende myndighedsteam, hvor beslutningsvejene er korte, og hvor samarbejde og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen.

Dine primære opgaver bliver:

  • Sagsbehandling efter relevant lovgivning på hjælpemiddelområdet

  • Vurdering af funktionsevne gennem hjemmebesøg og faglige udredninger

  • Bevilling af hjælpemidler, boligindretning og forbrugsgoder

  • Rådgivning af borgere, pårørende og samarbejdspartnere

  • Opfølgning på bevilgede indsatser

  • Arbejdsmiljøvurderinger og ergonomisk vejledning

  • Tværfagligt samarbejde på tværs af kommune, hospital og almen praksis

  • Dokumentation i CURA

Om os

Hjælpemiddelområdet består af to terapeutfaglige medarbejdere samt to visitatorer. Vi har et tæt samarbejde med de udekørende teams i hjemmeplejen og på plejehjem, og vi samarbejder tæt med kommunens servicemedarbejder om levering, reparation og genbrug af hjælpemidler.

Som ø-kommune tilbyder vi et nært samarbejdsmiljø, hvor du får stor indflydelse på opgaveløsningen og mulighed for at præge udviklingen af området.

Vi har desuden et stærkt samarbejde med Odder Kommune om hjælpemiddeldepot, indkøb og fagligt netværk.

Vi tilbyder


  • Et meningsfuldt job med stor borgerkontakt

  • Høj grad af selvstændighed og fleksibilitet

  • Tæt tværfagligt samarbejde

  • Gode muligheder for sparring og faglig udvikling

  • Et område i udvikling, hvor dine idéer og erfaringer bliver værdsat

  • For pendlere aftaler vi nærmere vilkår

Vi søger dig, som

  • Er uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut

  • Har erfaring med myndighedsopgaver og hjælpemiddelformidling

  • Har interesse for rehabilitering, hjælpemidler og arbejdsmiljø

  • Arbejder selvstændigt, struktureret og løsningsorienteret

  • Kommunikerer tydeligt og samarbejder godt med både borgere og kolleger

  • Har gode IT-kompetencer

  • Har kørekort

Løn og ansættelse

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Stillingen er på 30 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.



Vil du vide mere?

Kontakt:

Bente Strager Hansen

Leder af Sundhed og Forebyggelse

Tlf. 25454200

eller

Helle Dahlstrup

Sagsbehandlende terapeut

Tlf. 25 20 88 48



Ansøgningsfrist: 19. oktober kl. 08.00
Samtaler forventes afholdt: 21. oktober

Vi glæder os til at høre fra dig.



Samsø Kommune er kendetegnet ved nærhed, faglighed og handlekraft. Her får du mulighed for at gøre en synlig forskel for borgerne og samtidig blive en del af et stærkt fagligt fællesskab på en helt særlig arbejdsplads.

Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk

Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.



Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.



Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 2ed3c778-e8c8-4124-b653-53b4b4a4f7dc

Praktisk info

Arbejdssted
8305, Samsø
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job