Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Region Sjælland
Vi mangler en ny mandlig kollega på Sikringsafdelingen - mon det er dig?
Da Sikringsafdelingen har en særlig sikkerhedsnormering, som kræver tilstedeværelse af mænd i alle vagter, søger vi en mandlig SOSU-assistent der vil trives i et tværfagligt miljø og med stort ansvar for eget arbejde.
Hvis du har lyst til at arbejde på en højtspecialiseret retspsykiatrisk afdeling og i øvrigt er besiddelse af følgende, så er Sikringsafdelingen det helt rette sted.
- Højt fagligt engagement
- Psykiatrisk erfaring
- Ønske om- og interesse for at arbejde med retspsykiatriske patienter
- IT færdigheder
- Lyst og evne til at deltage i en faglig kontinuerlig udvikling i afsnittet
- Overblik samt det at kunne handle etisk korrekt- også i pressede situationer
- Pædagogiske evner
- Evne til at manøvrere i et tværfagligt miljø
- Gode kommunikative evner
Så kan vi på SL13 tilbyde dig en spændende arbejdsplads med masser af muligheder for:
- 4 ugers introduktion, med mentor ordning samt løbende evaluering
- Supervision
- Skemalagt vedligeholdelsestræning
- Arbejde i en afdeling, hvor arbejdsmiljø og sikkerhed vægtes højt
- Et godt og konstruktivt tværfagligt samarbejde
- Mulighed for at præge afsnittets sygeplejefaglige udvikling
- Mulighed for deltagelse i relevante uddannelser og kurser og i den forbindelse afdelingens egen sikkerhedsuddannelse, der desuden afføder et løntillæg efter bestået eksamen
Sikringsafdelingen
Sikringsafdelingen er en national højtspecialiseret afdeling som består af 4 afsnit med hver 10 sengepladser. Sikringsafdelingen modtager vi patienter fra hele landet, der har en retslige foranstaltning og er person- eller flugtfarlige.
Vi arbejder med relations arbejde med udgangspunkt i den psykodynamiske model.
Vi arbejder efter miljøterapeutiske principper tilpasset afdelingens særlige patientgrupper. Vi stiler mod mere mentaliserings baseret miljøterapi således, at referencerammen er og bliver et naturligt værktøj i hverdagen. Vi fokuserer på pleje og behandling af psykisk syge patienter med et stort aggressionspotentiale, vi lægger vægt på, at give patienterne en værdig og indholdsrig hverdag i forhold til de fysiske rammer og vilkår vi har.
Vi prioriterer sikkerhed højt og vores rammer gør det muligt at tilbyde en meningsfyldt og sammenhængende behandling, dette skaber tryghed og trivsel for både patient og personale. Vi ønsker kontinuerligt at udvikle fagligheden til den komplekse psykiatriske patient indenfor de givne rammer. Vi vil derfor lægge vægt på, at du som ansøger vægter høj faglighed og har lyst og evne til faglig udvikling. Vi lægger særlig vægt på at opkvalificere personalet og derfor tilbyder vi også gode muligheder for efter- og videreuddannelse.
Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt og medarbejderstaben omfatter bl.a. læger, psykologer, pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, idrætsmedarbejdere, plejere og sikkerhedsmedarbejdere.
Afdeling for Retspsykiatri
Sikringsafdelingen hører under Afdeling for Retspsykiatri, Psykiatrien Midt- og Vestsjællands Hospital. Under Afdeling for Retspsykiatri hører også fem lukkede regionale afsnit med i alt 62 sengepladser samt et Retspsykiatrisk Opsøgende Team.
Rammer for stillingen
- Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2027 eller efter aftale,
- Stillingen er på 37 timer om ugen, i blandede vagter henholdsvis dag, aften og nat samt hver anden weekend. Der er mulighed for at have 12 timers vagter.
- Stillingen er omfattet af overenskomst 32.03 – Løn- og ansættelsesvilkår for social- og sundhedspersonale.
Ansøgningsfrist d. 8. november 2026 og det forventes, at der afholdes samtaler d. 13. november 2026.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Søs Murholm [email protected], telefon 93577296 eller assisterende oversygeplejerske Caroline Schumann, [email protected] eller 93568442
Se yderligere beskrivelse af Sikringsafdelingen på Midt- og Vestsjællands Hospitals hjemmeside.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 2b387d46-deca-4042-b7b8-773fd9f64648