Gå til indhold
SK
Syddjurs KommuneNyt på Jobnet

Sygeplejerske til Sygeplejeklinikken Ebeltoft ved Sundhedsfaglig Klynge i Syddjurs Kommune

8410, Rønde

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
27. oktober 2026

Syddjurs Kommune

Åbner hos syddjurs.career.emply.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Syddjurs Kommune

Vil du være med til at sikre kontinuitet og kvalitet i Sygeplejeklinikerne i Syddjurs Kommune - specifikt i Sygeplejeklinikken Ebeltoft? 
Og ønsker du at arbejde med gode kolleger, hvor der er humor, rum til forskellighed, og hvor udviklingen er i fokus 
- så er det dig, vi søger! 

Vi søger pr. 1. december 2026 eller snarest en sygeplejerske til fast stilling i Sygeplejeklinikken Ebeltoft. Du skal være med til udbygningen af det nære sundhedsvæsen i en af Danmarks smukkeste beliggende kommuner; 

Der er politisk målsætning om `Flere borgere i klinik´. Derfor er der behov for, at vi personalemæssigt har en kapacitet, hvor vi hurtigt kan øge kapaciteten i alle fem sygeplejeklinikker for at kunne modtage alle relevante borgere. Sygeplejeklinikken Ebeltoft er for nyligt udvidet fra to til tre klinikrum.

Brænder du for at løse opgaver med stor fleksibilitet, kreativitet og faglighed for at understøtte borgere med sygdomsforløb, hvor den sygeplejefaglige ydelse tilbydes i sygeplejeklinik - og dermed medvirke til kvalitetssikring i borgerforløb.

Tænker du, ”den stilling er lige mig”. 

Så send en ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig 


Hvem er vi?

Klinikteamet styrker tværsektorielt samarbejde i Syddjurs Kommune.  

Formålet med Klinikteamet er at etablere et solidt fundament for udførelse af de sygeplejefaglige opgaver/tilbud til syge borgere i klinik i tidsrummet kl. 07.00–15.00. Klinikteamet skal kunne træde til i planlagte og i sub akutte situationer for dermed at kvalitetssikre sygeplejen, forebygge forværring og kunne modtage borgere, der med kort varsel meldes til behandling i klinik f.eks. efter indlæggelser.

Syddjurs Kommune har en handleplan for flere borgere i klinik. På sigt bliver det aktuelt med andre åbningstider; kl. 07.00–17. 00 og/eller en klinik, der har åbent kl. 15.00-23.00.

Vi har derfor fokus på, at borgeren tilbydes den bedste behandling og sygeplejefaglige assistance.

En af de største opgaver i sundhedsaftalen er: ”mere sundhed i det nære på borgerens præmisser”, og det vil Klinikteamet i Syddjurs Kommune gerne medvirke til sammen med de praktiserende læger, sygehuset og alle vores kompetente kolleger i de 12 Borgerteams og Specialistteamet i Sundhedsfaglig klynge Syddjurs Kommune.


Om os og vores borgere

De opgaver, vi løser, er meget alsidige, og det kræver kreativitet og handlekraft for at løse borgerens forskellige behov. I en geografisk stor kommune, hvor sammenhængskraften i opgaveløsningen sker i et samarbejde mellem Borgerteams og Sygeplejeklinikkerne. Vi er et super kompetent team, der arbejder med kvalitetssikring, høj faglighed og godt kollegaskab.


Dine kvalifikationer 
  • Bred klinisk erfaring som sygeplejerske gerne ansat i en kommune, minimum 2 år.
  • Er interesseret i at opnå øget viden om specialiseret sårbehandling, andre klinikopgaver i tæt samarbejde og sparring med erfarne kolleger.
  • Har interesse for at medvirke til høj faglighed i trygge rammer.
  • Veludviklet klinisk blik.
  • Mod til at arbejde selvstændigt og i team.
  • Fleksibel – også i forhold til opgaveløsning på tværs af sektorer. 
  • Kørekort.

Vi tilbyder 
  • En fast stilling på 37 timer/uge med ind møde kl. 07.00–15.00 på ugens hverdage samt ca. 5 helligdage/år.
  • Et positivt og ærligt arbejdsmiljø med engagerede og kompetente kollegaer, hvor fleksibilitet, nærhed og humor vægtes højt.
  • Komplekse, alsidige og spændende sygeplejefaglige udfordringer. 
  • Faglig sparring med praktiserende læger, speciallæger og personale ansat i diverse ambulatorier i Regionen; og specifikt med nærmeste kolleger og de 3 sårsygeplejersker i Sundhedsfaglig klynge
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling. 
  • Individuelt introduktionsprogram i forhold til dit behov. 

Om afdelingen

Ansatte i Sundhedsfaglig klynge Klinkteamet møder ind i de respektive sygeplejeklinikker i Rønde, Knebel, Hornslet, Ebeltoft og Ryomgård.

Der er dagligt kl. 07.15-07.20 Teams møde/dialog mellem sygeplejeklinikkerne.

Akutteamet, Aftenteamet, Natteamet, farmakonom, sårsygeplejersker, ressourceplanlægger og kontinenssygeplejerske, der alle er en del af Sundhedsfaglig klynge, møder dagligt ind på Dalgårdsvej 2A, Thorsager, 8410 Rønde, hvor der er fælles kontorfaciliteter.


Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes tiltrådt 1. december 2026 eller snarest.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation I Sundhed og Omsorg Syddjurs kommune har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder af Sundhedsfaglige klynge Lilly Ravnsbæk-Toft, tlf. 4023 2401.


Ansøgningsfrist: Den 27. oktober 2026.

Vi forventer at afvikle jobsamtale kort efter, din ansøgning er modtaget; Seneste tidspunkt for ansættelsessamtale er den 29. oktober 2026.

 

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling. 

Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler, Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling. 

Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her 

Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.  

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 020f6f83-1089-4fab-8050-cdd623424107

Praktisk info

Arbejdssted
8410, Rønde
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job