Gå til indhold
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus logo

Sygeplejerske til Urinvejskirurgisk Ambulatorium, Vejle Sygehus

7100, Vejle

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
23. oktober 2026

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus

Åbner hos candidate.hr-manager.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus

SÅ ER DER MULIGHED FOR AT KOMME MED OMBORD PÅ EN ARBEJDSPLADS, HVOR VI SÆTTER FAGLIGHED OG GODT ARBEJDSMILJØ I HØJSÆDE



Vi søger fra 1. november 2026 en sygeplejerske på 37 timer per uge, som har lyst til at indgå i et team sammen med 15 humørfyldte, energiske og engagerede sygeplejersker i Urinvejskirurgisk Ambulatorium, Vejle sygehus.

Stillingen indebærer en weekendvagt hver 4. uge i vores urinvejskirurgiske sengeafdeling.

Hvem er vi:


Urinvejskirurgisk Ambulatorium ser årligt ca. 18.000 patienter. Vi arbejder i teams læge/sygeplejerske/sekretær og er fælles om afviklingen af dagens programmer. Vi har ligeledes forskellige programmer, som varetages selvstændigt af sygeplejersker. Ambulatoriet varetager udredning for urologiske lidelser, herunder cancerudredning, kikkertundersøgelse af blæren, blærefunktionsundersøgelser, kliniske kontroller efter tidligere behandlinger eller udredninger samt forundersøgelser til operation. I ambulatoriet er vi 1 oversygeplejerske, 15 sygeplejersker, 1 servicemedhjælper samt 2 sekretærer.

Vi kan tilbyde:


En arbejdsplads fuld af engagerede kollegaer, som vægter et godt arbejdsmiljø, faglighed og samarbejde meget højt.

Vi er omstillingsparate, idérige og altid klar til at give hinanden en hjælpende hånd.

Vi lægger stor vægt på, at vi har trygge og tilfredse patienter, som oplever høj faglighed, nærvær og tryghed under deres besøg.

God oplæring og introduktion til specialet, inden der påbegyndes weekendvagter i vores sengeafsnit. En god kombination af instrumentel sygepleje, selvstændig sygeplejekonsultationer, vejledning af patienter samt planlægning af patientforløb.

Vi søger en sygeplejerske med følgende kvalifikationer:


Gerne klinisk erfaring inden for det urologiske speciale eller ambulatoriefunktion, men ikke et krav.

Gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt.

Du har humor og er glad og robust.

Du har lyst til at bidrage til vidensdeling og er positiv overfor udvikling og forandringer i hverdagen.

Deltager og bidrager i, at vi fastholder et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel prioriteres højt.



Vi glæder os til at høre fra dig.



Ved spørgsmål kan oversygeplejerske Lone Guldberg kontaktes på telefon 7940 9449 eller på mail [email protected]

Ansøgningsfrist 22. oktober 2026.

Samtalerne finder sted den 28. oktober 2026.

Ansættelsesforhold:


Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for den ansøgte stilling. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg i Overenskomst Sundhedskartellet. Udover startlønnen kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg, afhængig af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Hvis du har spørgsmål til startlønnen, kan du kontakte chefsygeplejerske Lotte Duve på telefon 2663 1730 eller via mail [email protected]



Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 0bb7b10b-45b4-4eab-a032-8dbc0adebeba

Praktisk info

Arbejdssted
7100, Vejle
Region
Region Syddanmark
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job