Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Psykiatrisk Afdeling Odense
Brænder du for akut sygepleje i psykiatrien? Vil du være en del af et dynamisk team, hvor ingen dage er ens? Så er det dig vi søger til en fast stilling på 37 timer fra 1. december 2026 eller efter aftale.
Vi tilbyder:
- en grundig introduktion med mentorforløb og løbende kompetenceudvikling. Hvilket betyder, at man som nyansat i PAM varetager vagter i PAM med mulighed for at varetage de øvrige funktioner på sigt.
- en varieret arbejdsdag med akutte funktioner i et højt specialiseret miljø.
- mange akutte funktioner og skadestuefunktioner samt en mobil skadestue og FUT.
- fleksibilitet i vagtplanlægningen; vi bruger 8- og 12-timers vagter i weekenderne, hvilket betyder få weekendvagter; typisk 5 weekendvagter fordelt på 16 uger.
- gode engagerede kollegaer, hvor tillid og tryghed er i fokus.
- høj prioritering af sikkerheden.
- en varm og humoristisk personalegruppe.
- hvis du ikke har psykiatrisk erfaring tilbyder Psykiatrisk Afdeling Odense dig et psykiatrisk introduktionsforløb for nyansat plejepersonale, med henblik på at du får en god oplæring og indføring i det psykiatriske speciale. Forløbet strækker sig over dit første års ansættelse med en månedlig temadag. Dette tilbud afhænger at ansættelsesvilkårene.
- er positiv og robust – med mod til at sige til og fra.
- har lyst til den akutte patientkontakt.
- er god til at arbejde tværfagligt, da der er et tæt samarbejde med bl.a. læger og sekretærer.
- har interesse i at være med til at uddanne elever og studerende.
- har specialuddannelse i psykiatri eller ønske om at uddanne sig.
- er fleksibel og omstillingsparat.
- kan bevare overblikket og roen.
PAM har døgnåbent og modtager årligt mere end 6700 patienter, hvor vi vurderer, behandler og visiterer videre efter behov. Vi arbejder med flere spændende funktioner, der sikrer hurtig og kvalificeret hjælp:
- Mobil PAM: En udekørende psykiatrisk skadestue, der dækker hele Fyn og øer. Vi rykker ud, hvor behovet er og håndterer psykiatriske problemstillinger direkte i borgerens nærmiljø.
- Fælles Udrykningsteam (FUT): Et unikt tværfagligt samarbejde mellem politiet og psykiatrien. En sygeplejerske og to politibetjente rykker ud sammen for at håndtere akut opståede psykiatriske situationer, hvor både myndigheds- og sundhedsfaglig indsats er nødvendig.
- Psykosocialt beredskab: Et kriseberedskab der træder til ved større hændelser, ulykker eller katastrofer. Vi yder akut psykologisk støtte til borgere og pårørende for at afhjælpe chok og forebygge langvarige krisereaktioner.
- Akut psykiatrisk koordinator (APK): En funktion der understøtter opkald til AMK, der omhandler psykiatrien.
- FAM/PAM: Et samarbejde med fokus på den psykiatriske patient i FAM.
Psykiatrisk Afdeling Odense er en røgfri arbejdsplads.
Vi ser frem til at møde dig.
Ved spørgsmål:
Kan du kontakte Oversygeplejerske Henriette Storm eller Stedfortræder Louise Eliasen på tlf. 99 44 91 40
Ansøgningsfrist d. 29.10.26
Ansættelsessamtaler d. 4.11.26
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Sundhedskartellet- overenskomst 32.17.1 – løn pr. 1.4.2026. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark:
Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1 - løn pr. 1.4.2026
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 7c28d76f-8d6c-4fef-bf1e-9014625c8499