Gå til indhold
Region Hovedstaden logo
Region HovedstadenNyt på Jobnet

Visitationssekretær til Hjertecenter Hovedstadens arytmicenter på Gentofte Hospital.

Gentofte Hospital, 2900, Hellerup

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Deltid
Opslået
1. oktober 2026
Ansøgningsfrist
22. oktober 2026

Region Hovedstaden

Åbner hos candidate.hr-manager.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Region Hovedstaden

Region Hovedstaden søger

Visitationssekretær til Hjertecenter Hovedstadens arytmicenter på Gentofte Hospital.

Vores visitation søger endnu en engageret kollega til at indgå i vores team og som vil være med til at sikre, at enderne mødes på bedste vis.

Vi søger en kollega, som er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator i en fast stilling i visitationen pr. 1. december 2026 eller tidligere. Stillingen er på 30 timer pr. uge, og arbejdstiden er dagvagter mandag til fredag.

Visitationen består af et team på en lægesekretær og tre sygeplejersker.

Vi har en stor kontaktflade med patienter, pårørende og kollegaer i og uden for afdelingen.

Vi prioriterer fællesskab, arbejdsmiljø og professionel kommunikation højt, og vi forventer at vores nye kollega vil bidrage aktivt og positivt til dette.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Modtagelse og registrering af henvisninger.

  • Booking af procedurer.

  • Indkaldelse af patienterne.

  • Telefonbetjening.

  • Besvarelse af henvendelser via SP.

  • Registreringsopgaver.

  • Varetagelse af sekretæropgaver i daghospitalet primært ved sygdom og ferie.

  • Tværfagligt samarbejde med sekretærer, sygeplejersker og læger.

  • Dine egne specialopgaver og muligheden for at arbejde med andre sundhedsadministrative opgaver.

Vi søger en medarbejder og kollega som:

  • Har erfaring med Sundhedsplatformen

  • Er drevet af ønsket om at forbedre patientoplevelsen

  • Besidder positiv energi og gåpåmod

  • Er omgængelig og et positivt menneske

  • Er fleksibel og mødestabil

  • Har faglig stolthed og kan arbejde effektivt, selv når tempoet er højt

  • Bidrager aktivt til et positivt arbejdsmiljø

Vi tilbyder dig:

Et spændende job med stor grad af ansvar og selvstændighed i opgaveløsningen samt mange udfordringer blandt dygtige og engagerede kollegaer med bred erfaring indenfor området.

Der vil være grundig oplæring samt mulighed for faglig udvikling.

Om Hjertecenter Hovedstaden på Gentofte Hospital:

Afdelingen er kendetegnet ved mange patientforløb, der kræver overblik, omhyggelighed og god kommunikation. Vi vægter kerneværdien ’Patienten i centrum’ højt, både overordnet og i dagligdagen. Vi ønsker at være åbne og samarbejdsvillige, og vores medarbejdere skal være ambassadører for dette. Afdelingen består af et dagafsnit, en pacemakerklinik og en operationsklinik, der udfører forskellige, kardiologiske undersøgelser og behandlinger.

Har du lyst til at være en del af vores personalegruppe og vil du være med til at gøre en positiv forskel, så send din ansøgning til os.

Ansøgningsfrist onsdag den 21. oktober 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og HK-Kommunal for lægesekretærer m.fl. Lønnen forhandles i henhold til lokal løndannelse, hvor der vil blive taget hensyn til dine kvalifikationer.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anette Kaic på telefon 20180869.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 32a2393c-54a7-41a1-a3c5-c079af577464

Praktisk info

Arbejdssted
Gentofte Hospital, 2900, Hellerup
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Deltid
Tilbage til alle job