Gå til indhold
K
KartoffeldanskNyt på Jobnet

2 undervisere i dansk som andetsprog søges til lille sprogskole

1123, København K

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Deltid
Opslået
15. september 2026
Ansøgningsfrist
18. oktober 2026

Kartoffeldansk

Åbner hos jobnet.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Kartoffeldansk

Vi laver hermed et genopslag, da vi har nye detaljer ift. de stillinger, vi kan tilbyde.

Drømmer du om at undervise i dansk som andetsprog i et miljø, hvor der er tid, nærvær og plads til at gøre en forskel for den enkelte kursist?
Vil du være en del af et lille team med stor passion for sprog, kultur og mennesker – og hvor din faglighed og personlighed bliver værdsat?

Så er jobbet som underviser i dansk som andetsprog hos Kartoffeldansk måske noget for dig.

Om os

Kartoffeldansk blev grundlagt i 2017 og ligger centralt i København på Gothersgade.

Vi startede med et ønske om at skabe et alternativ til de offentlige sprogskoler – med mindre fokus på test og mere fokus på kursisternes behov, mundtlighed og selvtillid i det danske sprog. Siden da er vi vokset, og siden 2022 har vi haft base på Gothersgade, hvor vi i dag er et team på fem undervisere. Vores undervisning bygger på tre grundlæggende værdier:

·       Kvalitet frem for kvantitet – små hold (maks. seks kursister) og privatundervisning med tid til den enkelte

·       Tryghed og trivsel – sprogtilegnelse sker bedst i et roligt og positivt læringsmiljø

·       Faglig frihed – du har stor indflydelse på din undervisning inden for vores fælles rammer

Vi tilbyder hold-, privat- og semi-privat undervisning – både fysisk, online og hybridt – samt virksomhedsforlagt undervisning i Københavnsområdet.

Hos os har underviserne reel indflydelse på undervisningen – og tid til at lære deres kursister at kende.

Om jobbet

Vi søger 2 timelønnede undervisere i dansk som andetsprog med faste timer og vikartimer. Stillingerne kan på sigt lede til fastansættelse.

Arbejdstid:

Du skal helst kunne undervise 3 aftener samt evt. 1-2 dage og gerne også være fleksibel i forhold til at vikariere. Vi har fast p-møde om onsdagen fra 1230-1400. Der er både undervisning hos Kartoffeldansk i Gothersgade og virksomhedsforlagt undervisning.

Vi er også interesseret i at finde en uni-studerende, som tager DAV-uddannelsen, som vil have nogle faste timer og også kan stå til rådighed som vikar.

Dine opgaver

·       Undervisning på hold (primært danskuddannelse 3)

·       Privat- og semi-privat undervisning

·       Planlægning og tilrettelæggelse af egne forløb

·       Undervisning både fysisk og online

·       Generel administration i forbindelse med undervisningen

Vi forestiller os, at du:

·       Er i gang med, på vej ind i eller har afsluttet uddannelsen i dansk som andetsprog (DAV)

·       Har erfaring med undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge på Danskuddannelse 3

·       Kan arbejde selvstændigt og struktureret

·       Er fleksibel og tager ansvar for dine kursister

·       Er engageret, nærværende og nysgerrig på mennesker

Det vigtigste for os er ikke, om du er ny eller erfaren – men at du passer ind i vores værdier og team og har lyst til at skabe undervisning med kvalitet, tryghed og personlighed.

Vi tilbyder

·       Et lille, fagligt engageret team på pt 5 undervisere

·       Stor frihed i din undervisning

·       Et godt introforløb, hvor vi sikrer at du er godt forberedt når du starter undervisning op

·       Mulighed for at du kan udvikle dig fagligt og kreativt gennem vores ugentlige personalemøder og vores jævnlige temamøder

Interesseret?

Send din ansøgning og CV til stine@kartoffeldansk.dk snarest muligt.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette kandidater. Opstart efter aftale.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til stine@kartoffeldansk.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 217929f5-805a-42f4-bad5-d694bde2429d

Praktisk info

Arbejdssted
1123, København K
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Deltid
Tilbage til alle job