Gå til indhold
PS
Pedersborg SkoleNyt på Jobnet

Brænder du for indskoling og læsning? - så er du nok vores nye kollega.

4180, Sorø

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
15. september 2026
Ansøgningsfrist
27. september 2026

Pedersborg Skole

Åbner hos portal.signatur.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Pedersborg Skole

Pedersborg Skole søger en læreruddannet kollega til et ledigt skema, der netop er opstået. Stillingen ønskes besat snarest muligt. Der er tale om en fast stilling på fuld tid.

Vi søger dig, der kan påtage dig at undervise i dansk på 1. årgang samt indgå i skolens læseteam, der understøtter læseudvikling og læseglæde på hele skolen. Du skal gerne kunne varetage flere fag på 1.årgang, det kan vi tale nærmere om sammen med det meget fleksible team 1.

Det er ligeledes betydningsfuldt i stillingen, at du integrerer leg og bevægelse i undervisningen samt kan være en tryg og tydelig voksen, som både elever og forældre har tillid til.

Vi søger en ny kollega, der trives med at udvikle undervisning sammen med teamkollegaer og ledelse, og som er positivt optaget af alle elevers progression både mht faglighed og trivsel.

Kan du samtidig se dig selv i en arbejdspladskultur, hvor vi tager os af hinanden og er på vej med styrket faglig ledelse, hører vi meget gerne fra dig.

Pedersborg Skole er bl.a. kendetegnet ved:
  • Ambitiøse og engagerede kollegaer i både årgangsteams og fagteams.
  • En veludviklet samarbejdskultur præget af godt humør og arbejdsglæde.
  • Faste skemapositioner til teamsamarbejde.
  • Et aktivt MED udvalg og høj social kapital.
  • Stort fokus på faglighed og udvikling i alle skolens afdelinger – herunder læsning i alle fag.
  • Vi er UNESCO Verdensmålsskole og skal i 26/27 blive endnu dygtige til innovationsdidaktik.
  • Fælles kompetenceudvikling for at blive dygtigere til at anvende en mentaliserende tilgang.
  • En fælles ramme for skærmbrug i undervisning og i pauser.
  • Positivt samarbejde med skolebestyrelsen og mange engagerede forældre.
  • Et eksplicit værdigrundlag som vi bruger aktivt til at målrette vores arbejde.
  • Gode og inspirerende fysiske rammer både ude og inde.
  • Muligheder for at lave åben skole i smukke naturomgivelser og i samarbejde med mange lokale virksomheder.

Ansættelsesprocedure:

Du er meget velkommen til at besøge os eller aftale en telefonsamtale ifm dine overvejelser om at ansøge. Kontakt skolelederleder Helene Bæhr på mail: heb@soroe.dk eller send en sms på 30 44 15 81 for at aftale nærmere.
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning med relevante dokumenter senest søndag 27. september 2026.
Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag 29. september 2026 mellem 13.00 – 16.00.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 8c57ffb3-d6a5-49ad-a79b-ded46170e04d

Praktisk info

Arbejdssted
4180, Sorø
Region
Region Sjælland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job