Gå til indhold
Bispebjerg Hospital logo
Bispebjerg HospitalNyt på Jobnet

Afdelingslæge i akut neurologi og stroke

2400, København NV

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
19. oktober 2026

Bispebjerg Hospital

Åbner hos candidate.hr-manager.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Bispebjerg Hospital

Neurologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Vil du arbejde med akut neurologi, stroke og trombolyse på en afdeling med høj faglighed, stort patientflow og gode muligheder for at udvikle dig som speciallæge?

Vi søger en speciallæge i neurologi til en stilling som afdelingslæge med særligt fokus på akut neurologi, stroke og trombolyse. Stillingen er ledig til besættelse 1. januar 2027 eller snarest derefter.

Du bliver en central del af vores akutte neurologiske funktion på Bispebjerg og kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne speciallæger, yngre læger og sygeplejersker omkring nogle af neurologiens mest akutte og komplekse patienter.

Dit faglige fokus


Din primære tilknytning bliver:

  • Neurologisk Akutafsnit N10A
  • Trombolysefunktionen
  • Subakut neurologisk ambulatorium
  • Akutte neurologiske tilsyn, herunder på FIMA og ITA
  • I mindre omfang neurologiske funktioner på Bornholms Hospital, fysisk eller virtuelt.
Du bliver en del af teamet omkring de akutte neurologiske indlæggelser og patienter med akut stroke. Afdelingen varetager trombolysefunktionen for hele Region Hovedstaden hvert andet døgn i samarbejde med Neurologisk Afdeling på Rigshospitalet.

Det betyder, at du får mulighed for både at opbygge og fastholde en stærk profil inden for akut neurologisk diagnostik, stroke og akut trombolysebehandling.

En hverdag med både akut neurologi og kontinuitet


Som udgangspunkt vil en arbejdsuge kunne indeholde:

  • 1 dag i subakut neurologisk ambulatorium
  • 1-2 dage med gennemgang og stuegang på N10A
  • trombolysefunktion i dag-, aften- eller natfunktion (kl. 8-16:30, 8-20, 16-08)
  • tilsyn på BBH, FIMA og ITA.
Der planlægges med cirka én nattevagt og én weekendvagt/stuegang om måneden samt cirka seks dage årligt med funktion for neurologiske patienter på Bornholms Hospital. Funktionen på Bornholm kan være fysisk eller virtuel.

Den konkrete arbejdsplan tilrettelægges med blik for både afdelingens behov og dine faglige interesser og udviklingsmål.

Vi søger dig, der


er speciallæge i neurologi og har lyst til at udvikle dig yderligere inden for den akutte neurologi.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • interesserer dig for akut neurologi, stroke og trombolyse
  • trives med kliniske beslutninger i et miljø med højt tempo
  • kan kombinere selvstændighed med tæt tværfagligt samarbejde
  • har lyst til at supervisere og uddanne yngre læger og medicinstuderende
  • bidrager aktivt til et godt fagligt miljø, ordentlighed og arbejdsglæde
  • har lyst til både at tage ansvar og fortsat udvikle dig som speciallæge.
Du behøver ikke komme med mange års erfaring som speciallæge. Det vigtigste er, at du har et solidt neurologisk fundament, faglig nysgerrighed og lyst til at blive rigtig dygtig til den akutte neurologi.

Det får du hos os


Vi vil gerne skabe en stilling, hvor du som afdelingslæge både får klinisk ansvar og mulighed for fortsat faglig udvikling.

Du bliver en del af et stærkt speciallægemiljø og får:

  • stor eksponering for akut og kompleks neurologi
  • tæt samarbejde omkring stroke og trombolyse
  • mulighed for at udvikle en tydelig faglig profil
  • ansvar for supervision og uddannelse af yngre kolleger
  • mulighed for deltagelse i forskning, kliniske studier og CTU-projekter
  • mulighed for at engagere dig i kvalitetsudvikling og udviklingen af vores akutte patientforløb.
Du tilknyttes teamet omkring N10A og trombolysefunktionen med ledende overlæge Jacob Marstrand som nærmeste leder.

Om Neurologisk Afdeling


Neurologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en stor afdeling med cirka 250 medarbejdere, herunder 33 speciallæger og 25 yngre læger. Afdelingen har omkring 6.200 indlæggelser og 25.000 ambulante besøg årligt.

På Bispebjerg har vi 52 neurologiske senge fordelt på:

  • 16 pladser på Neurologisk Akutafsnit N10A
  • 21 pladser på Apopleksiafsnit N11
  • 15 pladser på Almen Neurologisk Afsnit N31.
Vi varetager diagnostik og behandling inden for blandt andet stroke, hovedpine, Parkinsons sygdom, hjernetumorer, Tourette og almen neurologi samt regions- og højt specialiserede funktioner på en række neurologiske områder fx Apar, MND, Dystoni.

Den neurologiske funktion på Bornholms Hospital er lægefagligt en del af afdelingen og består af et neurologisk sengeafsnit med otte senge samt ambulant aktivitet med ca. 250 kontakter månedligt.

Vi er samtidig en universitetsafdeling med præ- og postgraduat undervisning. Supervision, feedback og faglig udvikling er derfor en naturlig del af hverdagen.

Har du lyst til at være med?


Hvis du gerne vil kombinere akut neurologi, stroke og trombolyse med et stærkt kollegialt miljø og mulighed for at udvikle dig som speciallæge, vil vi meget gerne høre fra dig.

Ansøgningsfrist: søndag den 18. oktober 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes kort derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for underordnede læger – 33.06.2.

CV og ansøgning sendes elektronisk. Du bedes forholde dig til de syv lægeroller/kompetenceområder i ansøgningen.

Vil du vide mere?


Du er meget velkommen til at kontakte cheflæge Marie Norsker Folke:

Telefon: 38 63 52 24 / 28 25 07 93
E-mail: [email protected]

Du kan også få et indtryk af hverdagen i afdelingen på:

Instagram: neurologien_paa_bispebjerg
LinkedIn: Neurologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital



Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: feaa4b40-c9b4-4356-82ae-9bb38f0ab8a0

Praktisk info

Arbejdssted
2400, København NV
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job