Gå til indhold
FA

Brug din erfaring som fundraiser i et fleksibelt job med mening og god lønmulighed

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Deltid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
1. juni 2027

Fundraising-Partner ApS

Åbner hos jobindex.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Fundraising-Partner ApS

Vi søger medarbejdere i hele landet til at skabe opmærksomhed og rekruttere medlemmer for velgørende organisationer som Red Barnet, Danmarks Naturfredningsforening, Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp, Oxfam og Røde Kors.

Som fundraiser kan du omsætte din erfaring til høj indtjening i et selvstændigt og fleksibelt job med stor frihed.

 

Om dig

Du har dømmekraft, gennemslagskraft og menneskeforståelse kombineret med gode talegaver, sociale færdigheder og et højt engagement.

Du kan skabe tillid og troværdighed i en samtale og tilpasse din kommunikation til den, du står overfor.

Du trives med ansvar og selvstændighed og motiveres af, at din indsats kan ses direkte på både resultatet og din indtjening.

Et nej tager du professionelt. Du går videre til næste samtale med samme fokus og nærvær.

Du behøver ikke erfaring med fundraising. Det afgørende er din evne til at engagere andre.

Jobbet er relevant for dig, der er selvstændig og ønsker en ekstra indkomst, er mellem jobs, arbejder på nedsat tid eller stadig ønsker at bruge dine kompetencer efter et langt arbejdsliv og gøre en forskel for andre.

Din erfaring kan være fra salg, detailhandel, undervisning eller omsorgsfag. Titel og branche er ikke afgørende. Det er din evne til at lytte, forstå mennesker, skabe tillid og kommunikere overbevisende.

Om jobbet

Som fundraiser repræsenterer du en velgørende organisation og møder potentielle medlemmer i en samtale ved døren.

Din opgave er at skabe tillid, gøre sagen relevant og få flere til at støtte organisationens arbejde gennem et medlemskab.

Du arbejder selvstændigt med stor frihed og får introduktion, træning og løbende sparring.

Jobbet er delvist performancebaseret, så dine resultater har direkte betydning for din samlede indtjening.

Det får du

•       Et fleksibelt deltids- eller fuldtidsjob på 12–37 timer om ugen

•       Fast grundløn på 150 kr. pr. time + time- og performancebaseret bonus

•       Minimum 206,25 kr. pr. time inkl. provision – mulighed for det dobbelte eller mere

•       Fleksible vagter på hverdage kl. 12–20 og i weekender og på helligdage kl. 10–18

•       Introduktion, træning og løbende sparring

•       Et arbejde med mening, hvor du er med til at styrke velgørende organisationer

 

Om Fundraising Partner

Fundraising Partner rekrutterer medlemmer for velgørende organisationer og foreninger gennem specialiseret dør-til-dør fundraising.

Vi arbejder for organisationer, der gør en forskel for mennesker, dyr og natur. Vores opgave er at styrke deres økonomiske handlekraft gennem stabile medlemskaber skabt med troværdig formidling og respektfulde samtaler.

Vi samarbejder online og giver dig frihed og fleksibilitet. Du planlægger selv dine vagter og arbejder efter en tydelig og ordentlig metode med oplæring og løbende sparring.

Læs mere på fundraising-partner.com.

 

Er det noget for dig?

Leder du efter et fleksibelt job, hvor din erfaring og dit engagement kan gøre noget godt for dig selv og en reel forskel for andre, vil vi gerne høre fra dig.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 250322ae-c02f-42c2-80ff-524ad02630bf

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Ansættelsestype
Deltid
Tilbage til alle job