Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Byg
Som byggesagsbehandler i Afdeling Byg bliver du en del af en afdeling med 25 engagerede kolleger og et bredt fagligt miljø. Du vil primært arbejde med sagsbehandling af ansøgninger inden for det private byggeri og have en central rolle i dialogen med borgere og rådgivere.
Vi arbejder tæt sammen om at skabe gode løsninger og tror på, at de bedste resultater opnås gennem samarbejde, faglig sparring og høj kvalitet i vores sagsbehandling og vejledning.
Pr. 1. april har vi samlet al byggesagsbehandling i én afdeling. Du bliver derfor en del af en samlet afdeling med kolleger, der arbejder med både bolig- og erhvervsbyggeri.
Derfor skal du vælge os
Afdeling Byg består af 25 engagerede medarbejdere med forskellige faglige baggrunde og erfaringer. Afdelingen omfatter både byggesagsbehandling, landzoneadministration, adresser, ejerfortegnelse og BBR, og vi lægger vægt på høj faglighed, et godt arbejdsmiljø og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab.
Du bliver en del af et bredt team med mange forskellige kompetencer og specialer, hvilket giver gode muligheder for sparring, videndeling og samarbejde på tværs af fagområder.
Hos os får du:
- Stor frihed under ansvar
- Fleksible arbejdsforhold, herunder mulighed for hjemmearbejde efter aftale
- Grundig introduktion og onboarding
- Faglig udvikling og efteruddannelse
- Dygtige og engagerede kolleger, som deler viden og sparrer med hinanden
- En arbejdsplads centralt i Sønderborg med kort afstand til både byliv, havn og natur
Hos os får du en hverdag med stor variation og mulighed for faglig udvikling samtidig med, at du bliver en del af et kollegialt fællesskab, hvor vi har fokus på både kvalitet og trivsel.
Dit kommende job
Du vil primært arbejde med byggesagsbehandling indenfor det private byggeri. En vigtig del af jobbet er dialog og vejledning af borgere og rådgivere, og du vil sammen med de øvrige byggesagsbehandlere indgå i vores Kvik-café, hvor borgere og rådgivere kan få teknisk vejledning og hjælp til deres projekter.
Afhængigt af opgavefordeling og kompetencer kan du desuden få opgaver inden for bl.a.:
- Lokalplanforhold og dispensationsvurderinger
- Faskine- og kloakforhold
- Bygge- og beskyttelseslinjer
- Olietanke
- Nedrivningssager
- Indeklimasager
- Varme- og energisager
Vi leder efter dig, der…
- Har en relevant uddannelse som byggetekniker, bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør eller lignende
- Har erfaring med byggesagsbehandling eller myndighedsarbejde, men nyuddannede er også velkomne til at søge
- Har kendskab til Byggeloven, Planloven og Bygningsreglementet
- Arbejder struktureret og selvstændigt
- Kan formidle teknisk og juridisk stof på en forståelig måde
- Trives i dialogen med borgere og rådgivere
- Bidrager positivt til samarbejde, videndeling og et godt kollegaskab.
Ansættelsesforhold
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med arbejdssted i Sønderborg centrum.
Vi ønsker stillingen besat med tiltrædelse 1. januar 2027.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Praktisk information og ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 1. november 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 11. november 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Susanne Nielsen på telefon 21 65 96 07.
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: f37b3c4a-3901-48cc-8d1a-d6b366bca56b