Gå til indhold
Marta du chateau A/S logo
Marta du chateau A/SNyt på Jobnet

Content Creator & Liveshopping vært til Klædeskabet.dk

7400, Herning

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
20. oktober 2026

Marta du chateau A/S

Åbner hos jobnet.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Marta du chateau A/S

Elsker du mode, content og sociale medier – og har du lyst til at blive en del af

Klædeskabet.dk?

Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en Content Creator & Liveshopping Vært, der har lyst til at være med til at skabe det content, vores kunder stopper op ved, reagerer på, gemmer, deler og selvfølgelig får lyst til at shoppe fra.

Du bliver en vigtig del af vores kreative univers, hvor du både kommer til at stå foran kameraet, arbejde bag kameraet og være med til at udvikle idéer, der giver vores kunder inspiration og lyst til at gå på opdagelse hos Klædeskabet.dk.

Det er en rolle for dig, der elsker mode, trends, sociale medier og højt tempo, og som ikke er bange for at tænke kreativt, prøve nye ting og være dig selv foran kameraet.

VI FORESTILLER OS, AT DU:

• Har erfaring med at skabe content til Instagram, TikTok og Facebook

• Er tryg foran kameraet og kan skabe naturligt og inspirerende content

• Har en god fornemmelse for, hvad der fungerer på sociale medier

• Følger med i trends og ved, hvad der rører sig lige nu

• Har en visuel forståelse og sans for æstetik og detaljer

• Har en naturlig interesse for mode, trends og styling

• Kan omsætte idéer og trends til content, der føles relevant og autentisk

• Trives i en hverdag med tempo og mange bolde i luften

• Er kreativ, selvstændig og fuld af idéer

Du behøver ikke have erfaring med liveshopping - det vigtigste for os er at du har personlighed, energi, lyst til at lære og mod på at kaste dig ud i det. Vi sørger for, at du bliver godt klædt på til rollen.

OM ROLLEN

Som Content Creator & Liveshopping vært bliver du en central del af vores content- og marketingarbejde.

Dine opgaver vil blandt andet være:

• Skabe content til vores sociale medier og digitale kanaler

• Være vært på vores ugentlige liveshopping hver torsdag aften sammen med teamet

• Stå foran kameraet og præsentere produkter, outfits og nye styles

• Skabe inspirerende videoindhold med fokus på mode og styling

• Følge med i SoMe-trends og omsætte dem til content for Klædeskabet.dk

• Filme og redigere reels, TikToks, stories og andet content

• Planlægge og koordinere opslag, stories og reels

• Komme med nye idéer til content, formater og kampagner

• Være med til at udvikle vores visuelle udtryk og tilstedeværelse på sociale medier

VI TILBYDER

• Et kreativt og inspirerende arbejdsmiljø

• En alsidig hverdag med masser af variation

• Mulighed for at udvikle dine kreative evner og sætte dit eget præg på vores content

• En hverdag tæt på mode, trends og sociale medier

• Korte beslutningsveje, og plads til at føre idéer ud i livet

• Fordelagtig medarbejderrabat

• Frokostordning

• Et engageret team med masser af energi og godt humør

OM KLÆDESKABET.DK

Klædeskabet.dk er en dansk modewebshop med passion for trends, styles og alt det, der gør det sjovt at klæde sig på. Vi tilbyder et stort udvalg af tøj, sko og accessoires til kvinder.

Vi følger tæt med i tidens trends og udvælger løbende nye styles, så vores kunder altid kan finde aktuelle favoritter til garderoben – uanset årstid.

For os handler mode ikke kun om tøj, det handler også om inspiration, personlig stil og den gode oplevelse – fra første klik, til pakken lander hjemme hos kunden.

Hos Klædeskabet.dk er vi et team, der brænder for mode og for at skabe en webshop, vores kunder har lyst til at vende tilbage til – og en arbejdsplads, vi er stolte af.

Vi har en uformel og energisk hverdag, hvor der er plads til idéer, kreativitet og masser af gåpåmod.

LYDER DET SOM DIG?

Vi sørger for en grundig oplæring og en god opstart, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i rollen.

Drop den lange ansøgning – vi vil meget hellere se dig og mærke din personlighed.

Send os en kort video på 30-60 sekunder, hvor du får mulighed for at vise din kreativitet.

Fortæl lidt om dig selv, hvorfor du synes rollen er spændende – og giv os gerne et lille eksempel på, hvordan du ville skabe content for Klædeskabet.dk.

Du bestemmer selv formatet. Det kan være en klassisk video, en lille reel, en kreativ præsentation eller noget helt andet.

Send videoen sammen med dit CV til [email protected].

Har du tidligere lavet content, reels, TikToks, lives eller andet, du er stolt af, må du meget gerne sende det med også.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: d4c366c8-ab80-40d1-82cb-d8f14505301e

Praktisk info

Arbejdssted
7400, Herning
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job