Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Herlev Hospital
Vi har 1 stilling ledig til besættelse pr. 1. december 2026.
Vil du være mediciner?
Vi søger læger der har interesse for gastro-medicin, og som vil lære om de medicinske specialer hos os.
Vi tilbyder:
- En fast vejleder og samtale kort tid efter start.
- Superviseret oplæring i diagnosticering og behandling af patienter med primært medicinske lidelser på sengeafsnit og i ambulatorium
- Oplæring i gastroskopi og ultralydsvejledt ascitesdrænage som introduktionslæge.
- At du får et godt kendskab til gastromedicinske færdigheder, fx tarmultralyd, kolo-, sigmoideo- og kapselendoskopi, ERCP, leverbiopsi og levervenekaterisation.
- Et fagligt engageret miljø
- Konference morgen og middag, med undervisning tre gange om ugen
- Gode kollegaer og en god omgangstone
- Mulighed for at blive aktiv i afdelingens mange og varierede forskningsaktiviteter
Vi forventer at du:
Er positiv og engageret
Er nysgerrig på intern medicin i almindelighed, og gastro-medicin i særdeleshed
Er færdig med klinisk basisuddannelse og har ret til selvstændigt virke før første arbejdsdag
Deltager aktivt i undervisning og i afdelingens fællesskab
Vil give patienterne den bedst mulige behandling.
Arbejds-og ansvarsområde
Stillingen er tilknyttet forvagtsfunktionen og deltager i dagtiden i den generelle opgaveløsning i afdelingens medicinske sektion, med funktioner i såvel ambulatorium som sengeafdeling efter kvalifikationer.
I aften-nattevagten (8 -skiftet) deltager forvagten i hele afdelingens vagtforpligtelse (kirurgi og medicin), med fokus på de indlagte patienter. Der er gastromedicinsk bagvagt i tilstedeværelse til kl. 18 i hverdage og kl. 16 i weekenden og tilkaldevagt resten af døgnet. Der er, ud over den medicinske forvagt, 5 kirurgiske læger i tilstedeværelsesvagt døgnet rundt.
Om os
Afdeling for Mave- Tarm- og Leversygdomme er en kombineret medicinsk og kirurgisk enhed, der udreder og behandler patienter med gastroenterologiske og hepatologiske lidelser. Vores sengeafsnit er opdelt i en medicinsk og kirurgisk sektion med fælles endoskopi- og ambulatoriefunktion.
Medicinsk sektion er fuldt grenspecialiseret i intern medicin: Gastroenterologi & Hepatologi og varetager medicinsk gastroenterologi som hovedfunktion samt som regionsfunktion for komplicerede tilfælde af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme. Desuden varetager afdelingen, som regionsfunktion, behandling af kronisk viral hepatitis. Vi har 82 senge, hvoraf 15 er dedikeret til gastromedicinske patienter. Afsnittet består af 1 klinisk professor, 8 overlæger, 2 afdelingslæger, samt aktuelt 3 1. reservelæger og 8 reservelæger.
Til afdelingen er knyttet et forskningslaboratorium med aktiviteter overvejende relateret til kronisk inflammatorisk tarmsygdom og primært fokus på patogenesestudier, anvendelse af celle- og molekylærbiologiske metoder og epidemiologi.
Afdelingen er en universitetsafdeling, der deltager i studenterundervisningen på alle niveauer og i speciallægeuddannelsen på såvel teoretisk som praktisk plan.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til aftale indgået mellem Region Hovedstaden og FAYL.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Uddannelsesansvarlig overlæge Mette Lehmann Andersen på telefon 38686685 eller mail [email protected] eller
ledende overlæge Ebbe Langholz på telefon 38 68 66 16 eller mail [email protected]
Ansøgning og CV skal sendes online via linket her på siden
Ansøgningsfristen er mandag den 19. oktober 2026, kl. 23:59 med forventet ansættelsessamtaler snarest derefter.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 133ab061-a4b0-453e-a5fc-18d922177094