Gå til indhold
Region Sjælland logo
Region SjællandNyt på Jobnet

Introstillinger i Akutmedicin per 1.1., 1.2. og 1.3. 2027 - SUH Køge

4600, Køge

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
26. november 2026

Region Sjælland

Åbner hos regionsjaelland.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Region Sjælland


Vi søger et antal introduktionslæger i Akutmedicin til vores stærke team per 1.1., 1.2. og 1.3. 2027.

Akutmodtagelsen i Køge er en af de ældste akutafdelinger i landet, og vores afdeling har gennem mange år haft et samarbejde med Boston (Beth Israel Deaconess Medical Center | BIDMC of Boston). Du vil derfor opleve en afdeling i konstant udvikling, en afdeling som skeler til de store Emergency Departments i USA og som stiler mod, at Akutmedicin i Danmark skal blive blandt de mest søgte specialer i Danmark. Vil du være med i denne spændende udvikling? Vi søger introduktionslæger i Akutmedicin til vores stærke team. Deltid er muligt. Samtaler holdes løbende.

Vi kan tilbyde dig

- BASIC-ultralydskursus - (Bladder, Aorta, Stones, Incompensation, Cannulars)

- Et dynamisk og velfungerende tværfagligt arbejdsmiljø mellem lægegruppen og plejegruppen

- Supervision af en akutmedicinsk bagvagt i tilstedeværelse døgnet rundt

- Refleksionsgruppe med YL

- Simulationstræning

- En enestående mulighed for at få mere erfaring

- En bred vifte af akutte medicinske og kirurgiske tilstande

- Massiv udvikling af personlige kompetencer i håndteringen af den akut påvirkede patient

- Funktion både som modtagende læge, skadestuelæge, superviserende læge samt stuegangsgående læge

- Udvikling af dine evner som kliniker, leder og vejleder

- Personlig vejledning, struktureret uddannelsesplan og evaluering af den ift. akutmedicinsk målbeskrivelse

- Deltagelse i kursus Emergency Medicine Core Competences (EMCC) samt obl. vejlederkursus.

- Et solidt grundlag for at søge videre ind i en akutmedicinsk hoveduddannelse eller et andet speciale.

- Et inspirerende og sjovt, men også travlt arbejdsmiljø


Forventninger til dig

  • Du vil lære en masse nyt, særligt inden for de områder, hvor du ikke har så meget erfaring
  • Kan tage ansvar og skabe gode patientforløb, samtidig med at der holdes flow i afdelingen
  • Er positivt indstillet på at skabe godt samarbejde med alle samarbejdspartnere
  • Du har som minimum selvstændig virke, eller måske en anden intro?


Arbejdstilrettelæggelse

Du indgår i et stort mellemvagtslag sammen med 25 kollegaer. Mellemvagtslaget består af introlæger og HU-læger i akutmedicin, HU-læger i almen medicin og læger i meritforløb til akutmedicin.

Der er et forvagtslag af modtagelæger (KBU, intro-læger i o-kir og enkelte lægevikarer) og bagvagt i tilstedeværelse 24/7 - op til 4 bagvagter i dagtiden sørger for god supervision.


Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker som reservelæge i intro i akutmedicin. Ansættelsesvarighed er som udgangspunkt 12 måneder fuldtid og vilkår følger overenskomstens aftaler. Deltid er muligt.

Ansøgning sendes via jobportalen (link nederst på siden).

Samtaler forventes afholdt ad hoc efter aftale.


Yderligere oplysninger

Kan fås ved henvendelse til Cheflæge Gerhard Tiwald, [email protected] tlf.: 47 32 14 01 eller Ledende Overlæge, UAO Charlotte Møgelvang, [email protected] tlf.: 47 32 14 00

Materiale om afdelingen kan rekvireres hos Ledelsessekretær Anne-Marie Lauenborg, [email protected] på tlf.: 47 32 14 80.

Ansættelsen er betinget af gyldig arbejds- og opholdstilladelse hvis relevant.

Om Akutmodtagelsen

Afdelingens funktion er modtagelse af patienter til akut indlæggelse eller akut skadebehandling, væsentligst for specialerne kirurgi, ortopædkirurgi samt de medicinske specialer fraset medicinske børn. Akutafdelingens opgaver rummer triagering, primær diagnostisk og behandling, og efterfølgende visitation til relevant afdeling. Opgaverne løses i et tværfagligt samarbejde mellem Akutafdelingens personalegrupper, hvor et godt samarbejde med vagtholdene fra sygehusets øvrige afdelinger også er essentielt.

Afdelingen har 6 ultralydsscannere. Ultralydsundersøgelser er et uundværligt redskab i klinikken, som vi anvender i stigende grad. Med det kan vi hurtigere stille de rigtige diagnoser og optimere og målrette vores behandling derefter til fordel for patienten.

Vi har nogle af Danmarks dygtigste og mest engagerede HU-læger ansat som brænder for specialet, er aktive i DASEM/YDAM og har skabt uddannelsesplatformen RESUS.

Akutafdelingen disponerer over eget akut modtageafsnit med 10 senge, i observationsafsnittet 7 akutte senge og 6 til observation, samt et korttidsafsnit med 21 sengepladser. Desuden har Akutafdelingen Skadestuen i Køge og ledelsesansvar for Roskilde skadestuefunktionen.

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: d5498cb6-9fb9-415f-abdd-938be4f0ee4d

Praktisk info

Arbejdssted
4600, Køge
Region
Region Sjælland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job