Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra DANMARKS STATISTIK
Vi søger en IT-udvikler til både drift og udvikling af Danmarks Forskningsportal, som indsamler og udstiller data om det danske forskningslandskab. Du bliver en del af et område i stærk udvikling, hvor data, kvalitet og nye brugerorienterede løsninger er omdrejningspunktet.
Om stillingen
Stillingen er placeret i Kontoret Forskning, Teknologi og Kultur med 28 medarbejdere, som dækker en række samfundsrelevante statistikker bl.a. om forskning og innovation. Team NORA (National Open Research Analytics), som du bliver en del af, er et produktudviklingsteam bestående af flere fagligheder. NORA-teamet er ved årsskiftet blevet en del af Danmarks Statistik, og vi bruger derfor også kræfter på at konsolidere forskningsportalen i samarbejde med kolleger fra andre dele af Danmarks Statistik. Initiativet bag Danmarks Forskningsportal og NORA er finansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS), som vi har et tæt samarbejde med.
Som udvikler til drift og udvikling af Danmarks Forskningsportal får du en central rolle vedligehold og videreudviklingen af Danmarks Forskningsportal. Vi søger primært en front-end orienteret udvikler med interesse for visualisering og platformsdrift, mens erfaring med back-end er en fordel da teamet arbejder med afsæt i agile metoder, hvor vi supplerer hinanden i opgaveløsningen. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Design, udvikling og vedligeholdelse af applikationer, services og grænseflader i portalens økosystem
- Udvikling og vedligeholdelse af back-end-services i Python og relaterede teknologier
- Udvikling af API'er og services, der muliggør integration mellem systemer og understøtter fremtidig produktudvikling
- Udvikling af intuitive brugergrænseflader ved hjælp af moderne JavaScript-frameworks som React, Vue eller lignende
- Design og implementering af brugerrettede applikationer såsom datavisualiseringer, dashboards og analyseværktøjer
- Understøttelse af brugertest, monitorering og løbende forbedringer baseret på data og indsigter
Arbejdet omfatter både vedligehold og modernisering af eksisterende grænseflader i portalens økosystem samt deltagelse i udviklingsprojekter, der styrker portalens datasæt, funktionalitet, brugervenlighed og analytiske værdi for forskningslandskabet. Du skal derfor være komfortabel med en bred opgaveportefølje som dækker opgaver knyttet til front-end-udvikling, back-end-services, API'ere, databehandling og infrastrukturopgaver efter behov. Vi er klar over, at ingen kandidat vil matche alle nedenstående teknologier og kompetencer. Derfor opfordrer vi dig til at søge, selv hvis din erfaring ikke dækker alle områder, så længe du har et solidt teknisk fundament, lyst til at lære og motivation for at arbejde i et lille, samarbejdende team.
Platformen skal på sigt integreres fuldt i Danmarks Statistiks samlede systemportefølje, og derfor søger vi en udvikler, der er nysgerrig på nye systemer, kan navigere i komplekse integrationer og har erfaring med eller interesse for Python-udvikling.Ideelt set har du erfaring med:
- Python-udvikling og API-udvikling ved hjælp af FastAPI eller lignende teknologier
- Moderne JavaScript-frameworks som React, Vue, Angular eller tilsvarende
- REST API'er og serviceorienterede arkitekturer
- HTML5, CSS3 og responsivt webdesign
- Databaser (fx MongoDB og Neo4j), datamodellering og databehandlingsprocesser
- Datavisualiseringsteknologier som D3.js, Chart.js eller lignende
- Søgeteknologier som Elasticsearch eller tilsvarende
- Git, CI/CD-processer og samarbejdsorienteret softwareudvikling
- Tilgængelighedsstandarder (WCAG) og performanceoptimering
- Erfaring med sikker softwareudvikling, herunder håndtering af sikkerhedssårbarheder gennem hele udviklingslivscyklussen
- Agile udviklingsmetoder inkl. code review og testforløb.
Løn og ansættelse
Løn og ansættelsesvilkår sker efter kvalifikationer i henhold til den relevante overenskomst. Der kan evt. forhandles kvalifikationstillæg til stillingen.
Ansættelsen finder som udgangspunkt sted som fuldmægtig efter den gældende overenskomst for akademikere indgået mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer.
Ansættelsen vil være på fuld tid / 37 timer og med ansættelse pr. 1. december 2026 eller snarest herefter.
Det er en forudsætning for ansættelsen i stillingen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde denne under hele din ansættelse.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende chefkonsulent Caroline Grevenkop på tlf. 22 34 37 06 eller e-mail [email protected]
Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer mv. ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor.
Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2026.
Vi forventer at holde første runde samtaler i uge 46 og anden runde samtaler i uge 47.
Danmarks Statistik ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.
Danmarks Statistik lever op til EU-direktivet om løngennemsigtighed, herunder kravene om en informeret og gennemsigtig lønforhandling. Du kan læse mere om rekrutteringsprocessen via nedenstående link, som også henviser til startlønninger: Klik her
Kort om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er en fagligt uafhængig institution og den nationale myndighed for officiel statistik i Danmark. I Danmarks Statistik arbejder vi for at være samfundets nationale leverandør af uafhængig statistik og data. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistik og data om samfundsforhold. Danmarks Statistik har cirka 600 ansatte og er en spændende arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Du kan få et hurtigt overblik over Danmarks Statistik på www.dst.dk
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 3d1d2ae2-7347-454e-99ee-1ed9a9dca034