Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Odense Kommune
Vi søger en lokalplanlægger, der har lyst til at skabe rammerne for fremtidens Odense. Du kan have flere års erfaring eller være forholdsvis ny i faget. Det vigtigste for os er, at du har et stærkt fagligt fundament, er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig. Odense er i fortsat vækst og udvikling og står over for spændende transformationsprojekter.
Som lokalplanlægger får du en central rolle i arbejdet med at udvikle Odense som Danmarks grønneste storby og skabe de planmæssige rammer for fremtidens by. Du får en central rolle fra de første idéer og dialoger med bygherrer og andre aktører til den politiske behandling og vedtagelse af lokalplanen. Om jobbet Du får ansvar for egne lokalplansprojekter og skal omsætte politiske visioner og udviklingsønsker til konkret planlægning. Dit ansvar og dine opgaver tilpasses din erfaring, og du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for sparring.
Om jobbet
Du får ansvar for egne lokalplansprojekter og skal omsætte politiske visioner og udviklingsønsker til konkret planlægning. Dit ansvar og dine opgaver tilpasses din erfaring, og du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for sparring.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Lokalplaner fra idé til politisk vedtagelse
- Dialog med bygherrer, developere, rådgivere, arkitekter, borgere og øvrige interessenter
- Koordinering med kommunens øvrige fagområder
- Udarbejdelse af politiske sager og miljøvurderinger
- Udvikling og transformation af eksisterende byområder.
Du bliver en del af en politisk styret organisation, hvor faglighed skal spille sammen med politiske visioner og strategiske mål for Odenses udvikling. Derfor er det vigtigt, at du kan navigere i forskellige hensyn og interesser og samtidig fastholde din faglighed og bidrage konstruktivt til at finde løsninger.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelse inden for eksempelvis planlægning, arkitektur, geografi, landskabsarkitektur eller lignende
- Har erfaring med lokalplanlægning eller et stærkt fagligt fundament og lyst til at udvikle dig inden for området
- Kan tage ansvar for egne projekter og skabe fremdrift
- Har gode samarbejds- og formidlingsevner
- Tør bringe din faglighed i spil og samtidig er nysgerrig på andres perspektiver
- Har blik for både detaljen og den større sammenhæng
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder og drift af kommunens ejendomme til lokalplaner og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige fagligheder, der sammen arbejder for at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtig fremtid for Odense. Med vores brede opgaveportefølje spiller vi en central rolle i Odenses udvikling.
Vores fælles vision er, at vi sammen skaber en by, man ikke vil gå glip af. Vi arbejder for at skabe smukke, attraktive og mangfoldige rammer for livet i Odense og for at understøtte det levede liv, virkelysten og væksten i byen.
Som medarbejder arbejder du ud fra vores fire kerneværdier: handlekraft, lydhørhed, ambition og imødekommenhed. De danner fundamentet for vores samarbejde med både kolleger, samarbejdspartnere og borgere. Som lokalplanlægger bliver du samtidig en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor samarbejde og sparring er en naturlig del af hverdagen. Vi har høje ambitioner for vores faglighed, men lægger også vægt på, at vi hjælper hinanden og bruger vores forskellige erfaringer og kompetencer til at finde de gode løsninger.
Vi tilbyder
Hos os får du:
- Fagligt spændende lokalplansprojekter med stor betydning for Odenses udvikling
- Mulighed for at arbejde med udvikling og transformation af byen
- Et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for sparring og udvikling
- Frihed under ansvar og fleksibilitet i opgaveløsningen
- En arbejdsplads centralt i Odense C, få minutters gang fra Odense Station og letbanen.
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat hurtigst muligt. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Funktionsleder for Lokalplan og Erhvervsbyggeri Maria Dinh, Tlf. 29 26 17 64 Eller Teamleder Thomas Tram Pedersen, Tlf. 21 48 66 95
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist: 26. oktober. Vi forventer at afholde 1. samtalerunde i uge 45-46.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: b8cc7a36-2b11-4885-ac26-9df52256778d