Gå til indhold
OK
Odense KommuneNyt på Jobnet

Økonomimedarbejder til Økonomiafdelingen i Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen

5220, Odense SØ

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
21. oktober 2026

Odense Kommune

Åbner hos go.talentech.io

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Odense Kommune

I Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen arbejder vi ca. 4.800 medarbejdere fordelt på mange forskellige faggrupper. Vi er en ny forvaltning i Odense Kommune pr. 1. januar 2026.



Om økonomiafdelingen Afdelingen arbejder med økonomi og data som fundament for beslutninger og udvikling, og vi har en stærk faglighed, som vi løbende udvikler. Økonomi og Data er fra 1. januar 2026 organiseret som et netværk, hvor vi til daglig arbejder både i faglige enheder og i tværgående opgavefællesskaber. Denne organisering styrker samarbejde, videndeling og fleksibilitet, så vi kan levere den bedste understøttelse til driften og skabe datadrevne beslutninger.

Afdelingen består af 44 højt kvalificerede medarbejdere, og vi er en central enhed, der understøtter hele forvaltningen. Hos os går faglighed hånd i hånd med relationer og fællesskab – vi tror på, at stærke samarbejder og et godt netværk er nøglen til kvalitet og udvikling.



Om jobbet Du vil spille en vigtig rolle med økonomiske opfølgninger samt daglig dialog om økonomien på forvaltningens myndighedsområde. Opgaverne på området løser du i samarbejde med dine kolleger i netværket ’Myndighed’ samt de ansvarlige driftschefer.

Foruden opgaverne relateret til myndighedsområdet vil jobbet også indeholde:

  • Diverse Ad hoc-opgaver
  • Diverse analyseopgaver
  • Deltagelse i diverse mødefora
  • Samt andre relevante opgavefællesskaber


Om dig Du har en relevant uddannelse fra fx kontor i kommunen eller anden lignende.

Derudover forventer vi, at du:

  • Kan arbejde i både teams og selvstændigt i forbindelse med opgaveløsning
  • Brænder for økonomistyring, controlling og regnskab
  • Har forståelse for offentlig regnskabsdrift
  • Kan arbejde struktureret
Til gengæld tilbyder vi en stilling med afvekslende arbejdsdage, mulighed for hjemmearbejde og for at præge opgaveudviklingen, gode kolleger med stor faglig viden og uformel omgangstone i hverdagen.



Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.

Der er tale om en fast stilling på fuld tid med tiltrædelse hurtigst muligt eller senest pr. 1.12.2026.



Vil du vide mere? Har du spørgsmål eller ønsker uddybende information, er du velkommen til at kontakte Funktionsleder Jacob Hartvig Hansen på telefon 23 81 58 02 / mail [email protected].



Det praktiske Ansøgningsfristen er 20. oktober 2026 klokken 12. Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 22. oktober 2026.



Mangfoldighed Vi ønsker en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund eller seksualitet.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 4feeb7b2-3de3-4fbb-85f3-719af2248e50

Praktisk info

Arbejdssted
5220, Odense SØ
Region
Region Syddanmark
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job