Gå til indhold
Psykiatrisk Center Ballerup logo

Psykolog til Kompetencecenteret for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital

2750, Ballerup

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
3. november 2026

Psykiatrisk Center Ballerup

Åbner hos candidate.hr-manager.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Psykiatrisk Center Ballerup

En unik mulighed for at arbejde med psykoterapi som primær opgave. På CTP vil du som psykolog arbejde med behandlingen af psykiatriske patienter fra andre kulturer.

Vi prioriterer høj faglighed, undervisning og forskning, men i en afslappet ånd med humor og gensidig respekt.

Kom og bliv en del af en erfaren og aktiv medarbejdergruppe på en arbejdsplads, hvor vi vægter godt arbejdsmiljø højt.


Arbejdsopgaver og hverdag


Dine arbejdsopgaver er kliniske, omhandlende psykoterapi til primært svært traumatiserede flygtninge, sekundært patienter med anden etnisk baggrund, hvor den kulturelle forståelsesramme kan influere på forståelsen og behandlingen af lidelsen. Halvdelen af patienterne har behov for tolk.

Patienterne har traumerelaterede, psykiatriske lidelser som PTSD, depression og angsttilstande, dels andre psykiske lidelser hos personer med anden etnisk baggrund, hvor den kulturelle forståelsesramme kan influere på forståelsen og behandlingen af lidelsen.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med kompetencecenterets læger, der varetager al udredning og er behandlingsansvarlige gennem hele det psykoterapeutiske forløb. Derudover kommer du til at samarbejde tæt med socialrådgiverne. Der er desuden samarbejde med sygeplejerskerne, som varetager støttende forløb hos patienter, der ikke vurderes at kunne profitere af et egentligt psykoterapeutisk forløb.

Du vil arbejde indenfor den kognitiv-adfærdsterapeutiske referenceramme efter manualer. Forløbene er rammesat, som man kender det fra pakkeforløb i psykiatrien, men indholdet kan være fleksibelt, idet der ikke udelukkende arbejdes diagnosespecifikt.

Alle klinikere bidrager til forskning i form af løbende dataindsamling ved registrering under patientforløb og alle klinikere er dermed en del af forskningsarbejdet. Forskning på CTP foregår integreret, så de kliniske udfordringer, der kan opstå i behandlingen, kan føre til undersøgelser under forskningsmæssige rammer.

I den forbindelse arbejdes der løbende med udvikling af metoder i psykoterapien, ligesom der arbejdes med kvalitetssikring af metoder med faste møder. Der tilbydes supervision, der ud over en grundig introduktion til opgaverne gradvist sikrer din faglige udvikling.

Som Kompetence Center varetager klinikere også formidlingsopgaver internt og eksternt, hvorfor du forventes at bidrage til videns udveksling som en del af din ansættelse.

Det bliver du en del af


  • Du bliver en del af et afsnit med region og højt specialiseret funktion for traumatiserede flygtninge og dermed et afsnit, der varetager behandlingen af psykiatriske patienter med traumerelaterede lidelser. Læs meget mere om Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri (CTP) på www.ctp-net.dk.
  • Du bliver en del af et større ambulatorium, hvor vi vægter det tværfaglige samarbejde, fleksibilitet i arbejdsliv og patientforløb, fokus på evidensbaseret behandling og trivsel højt.
  • Som ansat i Kompetencecenteret bliver du desuden en del af den samlede psykologgruppe på Psykiatrisk Center Ballerup bestående af ca. 80 psykologer. Du tilbydes løbende supervision.

Hvem er du?


Vi søger en kollega med klinisk erfaring indenfor psykoterapi samt interesse for behandling af flygtninge og PTSD. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra det psykiatriske felt og gerne indenfor det tidligere Region Hovedstadens Psykiatri.

Du har kendskab til kognitiv-adfærdsterapeutiske metoder. Du er indstillet på at arbejde efter manualer og ser dataindsamling til forskning som en berigende del af arbejdet, der på sigt gør os klogere på målgruppen.

Du har gode evner til at samarbejde med egen og andre faggrupper og har erfaring med og lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde om patienterne.

Erfaring med tolkeassisterede samtaler er en fordel, men ikke et krav.

Om Psykiatrisk Center Ballerup


Psykiatrisk Center Ballerup (PCB) er et moderne hospital under Herlev Gentofte, med ca. 750 ansatte og hovedfunktioner indenfor akut modtagelse, døgn-, dag- og ambulant behandling. PCB har specialfunktioner inden for behandling af PTSD, spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, rehabilitering og døvepsykiatri.

Desuden har PCB længe haft et tæt og velfungerende samarbejde med Herlev Hospital vedr. somatiske komplikationer og komorbiditet bl.a. via tilsynsfunktion og undervisning. Som led i Sundhedsstrukturreformen er PCB nyligt blevet formelt fusioneret med Herlev-Gentofte Hospital

PCB har en stor psykologgruppe på ca. 80 psykologer på tværs af afsnittene. Du tilknyttes psykologgruppen, hvor I på tværs af centeret har mulighed for løbende sparring, erfaringsudveksling og supervision.

Der er fri parkering på PC Ballerup samt en rigtig god kantine.

Vil du vide mere?


Yderligere oplysninger kan indhentes hos Ledende overlæge på CTP, Trine Hansen på telefon 38 64 70 16 eller mail [email protected].

Du kan også læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside,

Løn- og ansættelsesvilkår


Stillingen er en fast stilling på 37 timer, med besættelse 1. januar.2026 eller hurtigst muligt herefter.



Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Interesseret?


Søg stillingen via linket her på siden. Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 2. november 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes den 17 november2026.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 62e571c1-b385-4be3-9c21-66aad2d751d6

Praktisk info

Arbejdssted
2750, Ballerup
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job