Gå til indhold
715 - Stændertorvet 3B, st. tv, 4000 Roskilde logo

Sognepræst i Hundige-Kildebrønde Pastorat, Greve-Solrød Provsti, Roskilde Stift

2670, Greve

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
29. september 2026
Ansøgningsfrist
19. oktober 2026

715 - Stændertorvet 3B, st. tv, 4000 Roskilde

Åbner hos jobnet.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra 715 - Stændertorvet 3B, st. tv, 4000 Roskilde

Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Hundige-Kildebrønde Pastorat, Greve-Solrød Provsti er ledig til besættelse den 1. januar 2027 eller snarest derefter.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

I embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet kan du læse om sognet og hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede. Embedsbeskrivelsen kan læses på Roskilde Stifts hjemmeside www.roskildestift.dk samt på Præsteforeningens hjemmeside.

Har du lyst til at læse mere om Hundige-Kildebrønde Sogn og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan du også orientere dig på sognets hjemmeside: hundigekirke.dk

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 676 af 13/7/2026)

Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Byvejen 5, 2670 Greve.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Alle kvalificerede ansøgere uanset køn opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber. 

Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Ulla Thorbjørn Hansen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber. 

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Roskilde Stift pr. mail til: [email protected]. Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest 19. oktober 2026 kl. 15.00.

Kontaktoplysninger menighedsrådsformand Peder Skov Pedersen, Hundige-Kildebrønde Sogn
Telefon 36 16 44 27 ∙ E-mail: [email protected]

Kontaktoplysninger provst Sofie Frost Bondorf, Greve-Solrød Provsti:
Telefon 21 15 02 12 ∙ E-mail: [email protected]

Kontaktoplysninger Roskilde Stift
Telefon 46 38 19 20 ∙ E-mail: [email protected]

Opslag af stillingen:            29. september 2026
Ansøgningsfrist:                  19. oktober 2026

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 07d51a23-f199-41cf-8b98-2202ab0b3968

Praktisk info

Arbejdssted
2670, Greve
Region
Region Sjælland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job