GH
Glostrup HospitalNyt på Jobnet

Stilling som ph.d. studerende ved Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader Rigshospitalet Glostrup

2600, Glostrup

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
19. august 2026
Ansøgningsfrist
12. oktober 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Glostrup Hospital

Vil du arbejde i et fagligt stærkt og spændende klinisk og forskningsmiljø på Neurocentret på Rigshospitalet?

Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskade søger en ph.d.-studerende til en fuldtidsstilling (37 timer) i en tidsbegrænset ansættelse på 3 år med tiltrædelse d. 1.2.27.

Arbejdet vil foregå på Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskade.

Den ph.d.-studerende refererer til professor Christina Rostrup Kruuse samt afdelingslæge, seniorforsker og klinisk lektor Stine Maarbjerg i Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskade.

Om stillingen


Som ph.d.-studerende skal du arbejde med forskellige forskningsprojekter indenfor rygmarvsskade. Projekterne vil omhandle neurostimulation, deltagelse i internationale registre samt at arbejde forskningsbaseret med transitionsfasen fra indlæggelse til udskrivelse og at fungere i eget hjem.

Du vil blive indskrevet på Københavns Universitet og deltage i universitetets ph.d.-kurser og det øvrige ph.d.-program.

Som ph.d.-studerende bliver du en del af et aktivt og inspirerende forskningsmiljø, hvor vi sammen med danske og internationale samarbejdspartnere varetager forskning indenfor rygmarvsskade. Forskningsgruppen er tværfagligt sammensat med læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, medicinstuderende og en gruppe af ph.d.-studerende og postdocs.

Kvalifikationskrav


Vi søger en kollega med en særlig interesse for neurologi og klinisk forskning. Du kan arbejde selvstændigt og struktureret og du er god til at planlægge og effektuere flere sideløbende arbejdsopgaver. Du har gode samarbejdsevner og kan arbejde på tværs af flere forskellige faggrupper.

Formelle krav:

  • Kandidatgrad i medicin
  • Dansk autorisations ID
  • Læser og taler dansk på et niveau, der kvalificerer dig til at kunne give information om kliniske studier på lægmandsprog samt indhente informeret samtykke.
Det vil være en fordel, hvis du:

  • Har bestået introduktionsstilling indenfor neurologi.
  • Har erfaring med klinisk forskning.
  • Tidligere har arbejdet med databehandling og registerforskning.
Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader

Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader på Rigshospitalet varetager højt specialiseret og regional neurorehabilitering for patienter med svær erhvervet hjerneskade og rygmarvsskade. Patienterne kommer fra hele Østdanmark samt Grønland og Færøerne, og forløbene er ofte komplekse og langvarige.

Afdelingen er i en fase med betydelig faglig og organisatorisk udvikling med udvidelse af kapaciteten og et stærkt fokus på forskning, kvalitetsudvikling og udvikling af nye behandlings- og rehabiliteringsindsatser.

Ansættelsesvilkår


Stillingen er på fuld tid (37 timer) og tidsbegrænset til 3 år.

Arbejdssted vil være Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskade, Rigshospitalet Glostrup

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for underordnede læger 33.06.1

Ansættelsessamtaler i uge 44.

Tiltrædelse: 1.2.27

Yderligere oplysninger


Yderligere oplysninger kan fås hos:

Christina Rostrup Kruuse, Professor, overlæge, Afdeling for Hjerne og Rygmarvsskade, tlf. 23413891

Stine Maarbjerg, afdelingslæge, seniorforsker og klinisk lektor, Afdeling for Hjerne og Rygmarvsskade, tlf. 21522047





Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: ab47e6a4-f24e-4a6c-9ece-e9dfadbd6756

Praktisk info

Arbejdssted
2600, Glostrup
Region
Region Hovedstaden
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
12. oktober 2026
Tilbage til alle job