Gå til indhold
MH
MT Højgaard HoldingNyt på Jobnet

Studentermedhjælper til Koncernudvikling i MT Højgaard Holding i Søborg

Knud Højgaards Vej 7, 2860, Søborg

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Elev, praktik eller studiejob
Opslået
2. oktober 2026
Ansøgningsfrist
17. oktober 2026

MT Højgaard Holding

Åbner hos mthh.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra MT Højgaard Holding

Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem bæredygtighed, strategi og forretningsudvikling med opgaver der bidrager til den grønne omstilling af byggeriet og langsigtet udvikling af en stor dansk koncern? Motiveres du af analyser, datadrevet problemløsning og komplekse problemstillinger?

Så har vi lige nu en spændende mulighed som studentermedhjælper i Koncernudvikling i MT Højgaard Holding

Vi tilbyder dig

Vi tilbyder dig et spændende studiejob i en børsnoteret virksomhed, med mulighed for at udvikle både dine analytiske og forretningsmæssige kompetencer. Teamet arbejder med alt fra udvikling af koncernens strategi, bæredygtighedsrapportering, M&A relaterede analyser og tværgående udviklingsprojekter

Du bliver en del af et lille team, som arbejder direkte under direktionen. Du opnår en bred viden om byggeindustrien og vil over tid få kontaktflade med de øvrige forretningsenheder, som er i koncernens portefølje. Derudover bliver du en del af en virksomhed, hvor der er en uformel tone, og hvor en sjov kommentar er velkommen.

Arbejdstiden vil typisk være mellem 15 og 20 timer ugentligt. Vi er fleksible med hensyn til at tilrettelægge arbejdstiden, og vi er indstillet på, at du holder fri i eksamensperioder. Dit arbejdssted bliver MT Højgaard Holdings kontor i Søborg.

Dine opgaver

Dine arbejdsområder vil spænde vidt men primært bevæge sig inden for:

· Understøtte koncernens bæredygtighedsrapportering i henhold til EU’s bæredygtighedsrapporteringsdirektiv (CSRD), herunder at assistere arbejdet i at strukturere og analysere store datamængder

· Udarbejde og opdatere relevante analyser, gennem struktureret problemløsning

· Screening af M&A targets og bistå due diligence processer og analyser

· Bistå og understøtte i projektplanlægning og eksekvering

· Sikre struktur omkring diverse møder ved bl.a. workshopplanlægning, indsamling af input og perspektiver og opsamling på actions

· Bistå udarbejdelse af skriftlig kommunikation og ledelsespræsentationer, eksempelvis af bæredygtighedsindsatser og -resultater samt andet relevant bestyrelsesmateriale

Din baggrund

Du er studerende på en videregående uddannelse, hvor du er ved at færdiggøre din bachelor eller lige startet på din kandidat inden for bæredygtighed, strategi eller finans. Din uddannelsesbaggrund er mindre vigtig end din motivation, arbejdsomhed og lyst til at tage ansvar.

Som person er du nysgerrig af natur og motiveres af at finde løsninger på konkrete udfordringer. Du trives er komfortabel med at arbejde op imod en direktion og har lyst til at være en aktiv del af et team.

Du har en god procesforståelse og erfaring med dataindsamling og -bearbejdning. Du er god til at strukturere og præsentere data og til at udarbejde præsentationsmateriale i PowerPoint.

Vi forestiller os, at du:

· Er passioneret omkring analyser, databehandling og at løse komplekse problemstillinger

· Evner at strukturere store mængder kvalitativ og kvantitativ information

· Er komfortabel i at arbejde med AI-værktøjer og forstår at bruge det sikkert, proaktivt og som hjælp til selvhjælp i fx office-pakken

· Er en stærk formidler både skriftligt og mundtlig

· Trives med forskelligartede opgaver

· Er servicemindet og finder det naturligt at tage fat og smøge ærmerne op

· Kan arbejde selvstændigt

· Er en teamplayer

Lyder det som noget for dig?

Så hører vi meget gerne fra dig. Upload din ansøgning, cv og karakteroversigt og eventuelt referencer snarest muligt via vores hjemmeside senest den 16. oktober 2026. Ansøgningerne vil blive behandlet og samtaler afholdt løbende.

MT Højgaard Holding ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset køn, seksuel orientering, handicap, religion, etnisk baggrund eller alder.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte: Bæredygtighedschef, Clara Amalie Bendix på [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om MT Højgaard Holding

MT Højgaard Holding er blandt de førende aktører inden for byggeri, anlæg, infrastruktur og services til private og offentlige bygherrer i Danmark og på udvalgte, internationale markeder. Vi er i en spændende udvikling, og vi arbejder ambitiøst med at styrke vores position på markedet og sikre en langsigtet bæredygtig udvikling.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 11a94532-9855-4b0a-9039-d2f20a217d39

Praktisk info

Arbejdssted
Knud Højgaards Vej 7, 2860, Søborg
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Elev, praktik eller studiejob
Tilbage til alle job