Gå til indhold
By- og Fællesforvaltningen logo

Udbudskonsulent til Kolding Kommune

6000, Kolding

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
23. oktober 2026

By- og Fællesforvaltningen

Åbner hos candidate.hr-manager.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra By- og Fællesforvaltningen

Udbudskonsulent til Kolding Kommune

Vil du være med til at skabe gode, ansvarlige og bæredygtige indkøb, der gør en forskel for Kolding Kommune?

Har du erfaring med udbud og indkøb – og motiveres du af at finde løsninger, der både er økonomisk fornuftige, juridisk holdbare og understøtter kommunens ambitioner for bæredygtighed? Har du samtidig interesse for IT-indkøb og de særlige kontraktmæssige og organisatoriske forhold, der følger med? Så er det måske dig, vi leder efter.

En hverdag med udbud, indkøb og IT

Vi søger en udbudskonsulent som vil få ansvar for at planlægge og gennemføre udbud af varer og tjenesteydelser samt udbud på IT-området, herunder SKI tildelinger.

Du vil få en bred kontaktflade i organisationen og kommer til at arbejde tæt sammen med kommunens fagområder om at omsætte behov til gode, effektive og bæredygtige udbud og indkøb.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • planlægge og gennemføre udbud fra behovsafdækning til kontraktindgåelse. Herunder også at gennemføre markedsdialoger og have kontakt med leverandører med henblik på at afdække nye og mere bæredygtige løsninger

  • håndtere IT-tildelinger på SKI's rammeaftaler i tæt samarbejde med kommunens IT-organisation

  • rådgive kommunens fagområder om udbudsregler, kontraktforhold og mulighederne for at indarbejde bæredygtige løsninger

Bæredygtighed i praksis

Bæredygtighed er et grundvilkår i Kolding Kommune. Som udbudskonsulent skal du derfor være med til at undersøge, hvordan vores indkøb kan understøtte kommunens bæredygtighedspolitik, samtidig med at vi sikrer gode brugbare løsninger, konkurrence og økonomisk ansvarlighed.

Du behøver ikke være specialist i bæredygtige indkøb. Det vigtigste er, at du har interessen for området og lysten til at omsætte ambitioner til konkrete krav og løsninger.

Vi søger dig, der

  • har en relevant videregående uddannelse inden for fx jura, økonomi, offentlig administration, indkøb eller tilsvarende og gerne erfaring med offentlige udbud og indkøb – eller lyst og nysgerrighed på området

  • har kendskab til udbudsreglerne og kan omsætte dem til praktiske og pragmatiske løsninger

  • arbejder struktureret, analytisk og selvstændigt og kan bevare overblikket over flere processer samtidig

  • kommunikerer klart og kan samarbejde med medarbejdere og ledere på tværs af fagligheder

  • har blik for både jura, økonomi, kvalitet, bæredygtighed og den praktiske anvendelse af de løsninger, du er med til at skabe

  • har erfaring med eller er nysgerrig på SKI’s rammeaftaler, herunder IT-tildelinger

Du er nysgerrig på organisationens behov og god til at omsætte komplekse regler og problemstillinger til løsninger, der er til at forstå og arbejde med i praksis. Du tager ansvar for dine opgaver fra start til slut og trives med både selvstændigt arbejde, samarbejde og faglig sparring.

Det får du hos os

Du får en spændende og selvstændig stilling med en bred kontaktflade og mulighed for at præge kommunens fremtidige indkøb og udbud – herunder arbejdet med bæredygtige løsninger. Vi tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde en dag om ugen.

Du bliver en del af Indkøb og Udbud, som består af 12 medarbejdere og er en del af en afdeling med i alt 20 medarbejdere fordelt på tre teams. Vi arbejder med udbud og indkøb inden for bl.a. varer, tjenesteydelser, IT og socialområdet samt controlling og indkøbssystemet. Vi lægger vægt på samarbejde, sparring og videndeling og har fokus på løbende forbedringer og optimeringer.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. januar 2027 eller hurtigst muligt.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Arbejdsstedet er Ålegården 2, 6000 Kolding.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamkoordinator Camilla Schulz Michelsen på tlf. 79 79 61 87 eller [email protected]

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist: 23. oktober 2026.

Vi forventer at afholde 1. samtale 4. november 2026 og eventuelt 2. samtale 17. november 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: ce71edc7-5926-4844-a882-0af8fe3a6e56

Praktisk info

Arbejdssted
6000, Kolding
Region
Region Syddanmark
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job