HA
HiTalento ApSNyt på Jobnet

Kommerciel IT Rådgiver hos ENVO IT - Bliv kundernes strategiske IT-sparringspartner

1250, København K

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
24. august 2026
Ansøgningsfrist
19. oktober 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra HiTalento ApS

God IT handler ikke kun om teknologi. Det handler om, hvad teknologien skal gøre muligt for forretningen.

Det er præcis dér, vi har brug for dig.

Hos ENVO IT søger vi en Kommerciel IT Rådgiver, der vil tættere på kunderne, deres forretning og de beslutninger, der former deres IT. En profil, der kan forstå teknologi i dybden, men som først og fremmest er nysgerrig på, hvad kunden forsøger at opnå, og hvordan IT kan skabe reel værdi.

For når kundens forretning udvikler sig, skal IT kunne følge med.

ENVO IT er en Managed Service Provider (MSP), der hjælper små og mellemstore virksomheder med at få en stabil, sikker og moderne IT-platform. Vi leverer både rådgivning, drift, support, cloud, sikkerhed, hardware og licenser – og vi arbejder tæt sammen med kunderne om at få IT til at understøtte deres forretning i hverdagen.

Det skal du være med til at sikre.

Din rolle:

Du bliver en tæt IT-sparringspartner og rådgiver for en portefølje af kunder. Opgaven er at forstå deres forretning og IT-landskab, stille de rigtige spørgsmål og omsætte dialogen til konkrete næste skridt, planer og prioriteringer. Det er vigtigt, at du tør udfordre, når du ser muligheder, risici eller behov, der bør adresseres, og tager ansvar for, at kunden oplever én samlet og tydelig retning fra ENVO IT.

I rollen får du direkte reference til ENVO ITs Adm. Direktør og får ansvar for en kundeportefølje på ca. 50 kunder, hvor din opgave bliver at sikre stærke relationer, løbende dialog og en tydelig retning for, hvordan ENVO IT bedst kan skabe værdi for den enkelte kunde.

Det handler ikke om at sælge en bestemt løsning. Fokus er på at sikre, at kunden får den rigtige rådgivning, at vi følger op på de muligheder, der skaber reel værdi, og at relationen udvikler sig på en måde, der giver mening for både kunden og ENVO IT.

Det handler om at sikre, at kunden har den rigtige løsning.

Kundens leverancer skal sikres på tværs af ENVO IT's brede teknologiske kompetencer inden for Microsoft 365, Cloud Operations & Sikkerhed, Infrastruktur og Netværk, Device Management, IT-support samt licenser og hardware.

Blandt dine opgaver bliver at vedligeholde stærke kunderelationer, planlægge og afholde status-, inspirations- og opfølgningsmøder, identificere nye behov og muligheder, koordinere de rette specialister internt og sikre, at aftaler, løsninger og kundeplaner udvikler sig i takt med kundens forretning.

Det er ikke nødvendigt at være specialist i det hele. Til gengæld skal du kunne forstå helheden, se sammenhængene og vide, hvornår de rigtige specialister skal bringes i spil.

En vigtig del af rollen er også lysten til at følge med, når nye teknologier som AI, automatisering og nye cloud- og sikkerhedsløsninger ændrer mulighederne for vores kunder.

Hvem er du?

Du har en solid IT-baggrund og erfaring med rådgivning, kunderelationer, konsulentarbejde eller kommercielle IT-leverancer. Du forstår både teknologi og forretning, og du motiveres af at skabe fremdrift sammen med kunden, så dialog bliver omsat til konkrete handlinger og bedre løsninger.

Måske er du IT-konsulent, IT-arkitekt, teknisk rådgiver, eller har arbejdet med IT-salg – eller har en anden relevant baggrund, med forståelse og erfaring i konsulentrollen men med stærk kommerciel forståelse. 

ENVO IT lægger vægt på, at du:

  • har stærk teknisk forståelse og interesse for moderne IT

  • kan koble teknologi til forretning

  • kommunikerer sikkert med både specialister og beslutningstagere

  • er struktureret og god til at skabe overblik

  • tør udfordre kunden konstruktivt

  • tager ansvar for kundeoplevelsen

  • er en stærk holdspiller

  • har en naturlig kommerciel forståelse og et proaktivt blik for nye muligheder, men altid med udgangspunkt i kundens behov og langvarige relationer

Når du lykkes

Oplever kunden, at ENVO IT forstår deres forretning, kender deres IT og er på forkant med deres behov.

Målet med din rolle er, at du bliver den person, kunden har tillid til, når de skal træffe vigtige beslutninger om deres IT – og den, der sikrer, at de rigtige kompetencer fra ENVO IT bliver bragt i spil.

Når vi skaber reel værdi for kunden, udvikler relationen sig naturligt. Relationen kommer først. Forretningen følger efter.

ENVO IT:

Du bliver en del af et stærkt fagligt team, hvor vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen.

Hos os får du tæt adgang til dygtige specialister, korte veje til beslutninger, en bred kontaktflade og mulighed for at få reel indflydelse på vores kunders IT og forretning.

Vi lægger vægt på faglighed, ordentlighed, ansvar og samarbejde – og på en kultur, hvor vi både vil være dygtige og have det godt sammen. Derfor har vi stort fokus på personlig udvikling og en masse sociale firmaarrangementer, som naturligvis er frivilligt at deltage i.

Du får en rolle med stor tillid, tæt kundekontakt og mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi udvikler vores kunderelationer. Du får adgang til stærke specialister, korte beslutningsveje og en hverdag, hvor du kan kombinere teknisk forståelse, forretningsindsigt og relationer i en rolle med tydelig indflydelse.

Rollen er placeret i vores kommercielle team og har, som udgangspunkt, en lønmodel med både fast og variabel del.

Har du lyst til at blive den IT-rådgiver, kunderne går til, når de skal finde den rigtige vej videre – og vil du være med til at udvikle langvarige kunderelationer med teknologi, forretning og ordentlighed som omdrejningspunkt?

Så vil vi gerne høre fra dig.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: b48cd97f-c72e-4831-86d5-5276c66df112

Praktisk info

Arbejdssted
1250, København K
Region
Region Hovedstaden
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
19. oktober 2026
Tilbage til alle job