Gå til indhold
E
EnerginetNyt på Jobnet

Afdelingsleder med fokus på data og systemmodellering

7000, Fredericia

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
6. oktober 2026
Ansøgningsfrist
23. oktober 2026

Energinet

Åbner hos stepstone.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Energinet

Vil du stå i spidsen for en afdeling, der skal styrke anvendelsen af data i Energinet og på tværs af energisektoren og udvikle digitale løsninger til planlægningen af fremtidens elnet?

Energinet er en central virksomhed inden for energisektoren i Danmark. I Energinet Systemansvar arbejder vi med at sikre en stabil og bæredygtig energiforsyning til gavn for samfundet. Som afdelingsleder får du en central rolle i vores indsats for at udnytte data og skabe digitale løsninger, der bidrager ind i Energinets kerneopgaver. Vi søger en leder til afdelingen Data og systemmodellering, som kan sætte tydelig retning, skabe resultater gennem andre og fremme samarbejdet på tværs af organisationen.

Ledelse af dygtige specialister med brede samarbejdsflader

Som leder af Data og systemmodellering udvikler og leder du en afdeling, som har tre primære ansvarsområder:

  • Skabe transparens om energisystemet gennem ansvar for ekstern datapublicering bl.a. via Energi Data Service
  • Organisere og samle en tværgående dataindsats og videreudvikle det fælles datafundament
  • Udvikle digitale løsninger og systemmodeller, som understøtter planlægning af elnettets fremtidige infrastruktur.

Afdelingen består af produktejere, forretningsudviklere, softwareudviklere og dataspecialister og fungerer som bindeled mellem Systemansvars forretningsområder og Energinets it-organisation. Som afdelingsleder skal du samle afdelingen om en fælles retning og skabe rammerne for, at afdelingens specialister kan lykkes. Du får ansvar for at udvikle området, prioritere afdelingens indsatser og sikre, at kompetencerne anvendes der, hvor de skaber størst værdi, og med blik for balancen mellem teknisk bæredygtighed på kort sigt og den langsigtede udvikling.

Du får en vigtig rolle i at styrke sammenhængen mellem forretning, data og digitale løsninger, hvor evnen til at samarbejde og udvikle løsninger i fællesskab med øvrige forretningsområder og it-organisationen er afgørende.

Udviklingsorienteret leder med solid dataforståelse

Vi søger en erfaren og engageret leder, der trives i krydsfeltet mellem forretning, digitalisering og regulering. Du har erfaring med ledelse af specialiserede medarbejdere og med at omsætte strategiske mål til konkrete resultater.

Du er stærk i relations arbejdet og formår at skabe følgeskab på tværs af organisatoriske og faglige skel og i en organisation med mange interessenter og afhængigheder. Samtidig har du gode analytiske og kommunikative evner og kan gøre komplekse problemstillinger forståelige og handlingsorienterede.

Derudover søger vi en leder, med stor dataforståelse og viden om den værdi data skaber både internt og eksternt, og du ser de muligheder, som anvendelsen af data åbner op får. Du har viden om forudsætninger og grundlag for, hvad der skal til for at realisere værdien af data og den kompleksitet, der ofte følger med.

Erfaring fra energisektoren eller andre regulerede områder, hvor forretning, teknologi, governance og myndighedskrav skal balanceres og omsættes til robuste løsninger, vægtes positivt.

Du bliver en del af et engageret og dygtigt ledelsesteam, hvor vi samarbejder om at skabe retning, sammenhæng og resultater på tværs. Stillingen giver dig mulighed for at præge udviklingen af et område med stor betydning og for at styrke både din ledelsesmæssige og faglige profil.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og dit cv senest 22-10-2026. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen. Vi forventer at holde 1. samtale online den 26. og 28. oktober og 2. samtale i Fredericia 4. november. Er du nysgerrig på din kommende leder eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Jesper Abildgaard på tlf. 5167 7929

Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.

Jobbet kræver desuden, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Systemansvar, hvis kerneopgaver er at indpasse vedvarende energi, sikre lige adgang til nettene, udvikle markedsdesign, overvåge og balancere transmissionsnettet og at varetage forsyningssikkerheden i Danmark.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: e2024771-6524-4211-9b09-f53f0974a106

Praktisk info

Arbejdssted
7000, Fredericia
Region
Region Syddanmark
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job