Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Dabba
Om stillingen
Dabba søger en passioneret souschef til frokostkøkkenet på Emdrupvej.
Brænder du for at være med til at sætte dit eget præg på menuen, og har du lyst til at lede et velfungerende køkken i samarbejde med en nuværende souschef og køkkenchef?
Som souschef er du køkkenchefens højre hånd og medansvarlig for driften. Du sørger for, at dagens produktion kører optimalt i forhold til smag, anretning og mængder.
Vi søger en souschef, som er uddannet kok eller cater, som kan være med til at varetage ansvaret for den daglige drift.
Du vil indgå i produktionen og have medansvar for dagens produktion, mængder, tilsmagning, varebestilling, varemodtagelse og egenkontrol.
Hos DABBA gør vi tingene lidt anderledes
Vi laver udelukkende portionspakket mad, og vores kunder kan hver dag frit vælge mellem 9 forskellige retter – 4 varme og 5 kolde. I dag leverer vi på nuværende tidspunkt frokost til ca. 1.800 glade og mætte kunder hver dag. Dabba er stadig i vækst, og vi har planer om at udvide endnu mere.
Vores arbejdskultur
Arbejdsmiljøet er vigtigt for os. Vi prioriterer trivsel, samarbejde og respekt for hinanden højt. Et godt arbejdsmiljø er nøglen til et godt samarbejde.
Vi hjælper hinanden på tværs af køkkenets partier, og vi går først hjem, når alle opgaver er løst – teamwork er nøglen til succes hos os.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
Er faglært kok eller cater
Har erfaring som souschef
Elsker at lave mad fra bunden
Tager ejerskab over sit parti og går op i detaljen
Har erfaring med mængder og varebestilling
Har kendskab til egenkontrol
Er en ildsjæl, som elsker at udvikle frokosten til det endnu bedre
Er kreativ, idérig og proaktiv
Er god til at samarbejde og sparre med køkkenchefen og nuværende souschef
Drives af at udvikle personale
Har sans for detaljerne og går op i anretningen af maden
Har god ordenssans og overblik
Trives i et køkken med højt tempo og mange kuverter
Vi tilbyder
En spændende og varieret hverdag i et ambitiøst, men uhøjtideligt arbejdsmiljø
Arbejdstid i tidsrummet mellem 05.00–15.00 (8-timers vagter)
Mandag til fredag – fri i weekender (arrangementer kan forekomme)
Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
Et stærkt team af dygtige og engagerede kollegaer
En arbejdsplads, hvor vi passer godt på både hinanden og vores kunder
Om Dabba
Dabba er din frokostordning – vi laver portionspakket frokost til ca. 1.800 kunder hver dag fra vores køkken på Emdrupvej i København. Vi er en arbejdsplads i vækst med planer om at udvide endnu mere, hvor et stærkt fællesskab i køkkenet og god mad går hånd i hånd.
Ansøgning
Hvis du brænder for god mad og et stærkt fællesskab i køkkenet, glæder vi os til at høre fra dig.
For at ansøge, tryk på “Ansøg nu” og send din ansøgning med vedhæftet CV.
Spørgsmål til stillingen er velkomne og kan rettes til Jeppe på Jeppe@dabba.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: ea684c00-4a0e-42f4-9d7c-b17b8e3e72dc