Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Gentofte Kommune
Vil du stå i spidsen for en unik naturbørnehave med stærke traditioner, høj faglighed og engagerede medarbejdere? Brobækhus børnehave søger en ny institutionsleder, der kan videreføre og udvikle den gode hverdag for børn og medarbejdere i vores børnehave.
Den selvejende institution Brobækhus Børnehave søger ny lederVil du stå i spidsen for en unik naturbørnehave med stærke traditioner, høj faglighed og engagerede medarbejdere?
Brobækhus børnehave søger en ny institutionsleder, der kan videreføre og udvikle den gode hverdag for børn og medarbejdere i vores børnehave.
Brobækhus børnehave er en selvejende institution under Børnevennerne med driftsoverenskomst med Gentofte Kommune og har plads til 60 børnehavebørn.
Hvem er vi?Brobækhus er en børnehave fyldt med stærke traditioner og et stærkt fællesskab, der prioriterer udelivet højt og alle de aktiviteter, der hører med til det. Børnene er fordelt efter årgang på aldersopdelte stuer; Spættestuen, Mejsestuen, Svanestuen og Uglestuen. Hver dag boltrer børn og voksne sig på vores fantastiske legeplads, laver aktiviteter med de voksne og er på mange ture, blandt andet i svømmehal og skøjtehal. Legepladsen deles med alle vores søde dyr; kaniner, høns, grise og bier. Vi elsker at være ude i alt slags vejr og er derfor sjældent indenfor. Mange ellers almindelige indendørsaktiviteter trækker vi udenfor, så også finmotorik og behovet for stillesysler bliver tilgodeset.
Vi samarbejder hver dag om at skabe tryg, udviklende og meningsfuld hverdag for børnene og Brobækhus er et sted, hvor faglig refleksion, trivsel og det at gøre sig umage vægtes højt. Vi arbejder løbende med at videreudvikle vores praksis og med at dygtiggøre os, både individuelt og som fællesskab.
Vores pædagogiske grundlagI Brobækhus arbejder vi for, at børnene trives, udvikler sig, lærer og bliver selvstændige gennem trygge og stimulerende miljøer, hvor leg og fællesskaber er er omdrejningspunktet for både læring og sociale erfaringer. Udeliv og natur er et stort omdrejningspunkt i Brobækhus og de forskellige læringsmiljøer og aktiviteter i Brobækhus er tilrettelagt, så de kan bruges forskelligt af børn alt efter alder og formåen. Vi tager udgangspunkt i børnenes perspektiv, og ved hjælp af de årgangsinddelte stuer kan de forskellige stuer have fokus de færdigheder, der giver en tryg hverdag og styrker selvværdet hos de 3-6 årige.
Om stillingenSom institutionsleder i Brobækhus får du det overordnede ansvar for den daglige ledelse og drift af institutionen. Du skal i samarbejde med medarbejdere, forældre og bestyrelse sikre en stabil, nærværende og udviklende hverdag for børnene. Du vil indgå i et ledelsesteam sammen
med institutionens souschef, hvor I i fællesskab varetager den daglige ledelse og udvikling af Brobækhus.
Stillingen ønskes besat fra 1. november 2026.
Vi søger en leder der:- Kan videreføre en velfungerende hverdag med fokus på trivsel og kvalitet for både børn og medarbejdere
- Arbejder relationelt og møder børnene, hvor de er
- Er nærværende, tydelig og anerkendende i sin ledelsesstil
- Er bevidst om kommunikationens betydning for det gode samarbejde
- Kan skabe retning og sammenhæng i samarbejde med medarbejdere og bestyrelse
- Har relevant uddannelsesbaggrund og erfaring med ledelse og udvikling af institutioner
- Interesse for organisk organisering
- En velfungerende institution med engagerede, motiverede og erfarne medarbejdere
- Et pædagogisk fagligt højt niveau
- Et tæt og konstruktivt samarbejde med en aktiv bestyrelse
- Et stærkt fællesskab med fokus på trivsel, udvikling og kvalitet i en børnehave med stærke traditioner og lokalt fællesskab
- Stor mulighed for indflydelse og ledelsesrum
- Selvejende institution med kort vej fra ide til handling
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Stillingen er på fuld tid. Ansættelsen er betinget af godkendelse af Gentofte Kommune. Vi indhenter både straffeattest og børneattest.
Institutionen er beliggende på Brogårdsvej 85, 2820 Gentofte
AnsøgningAnsøgningsfrist: 11. september 2026, samtaler afholdes løbende.
For yderligere information eller spørgsmål er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Emilie Johanning Bari på tlf.: 60714940 eller email: emilie.johanning@gmail.com
Du kan læse mere om Brobækhus børnehave på www.brobækhus.dk
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 85b081cb-8bb0-47f8-b2f6-ac21222983c8