Gå til indhold
FA

MiniKup søger butiksbestyrer til vores kommende genbrugsbutik med børnetøj i Rødovre centrum.

2610, Rødovre

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
25. august 2026
Ansøgningsfrist
30. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Foreningen ASE Selvstændige

INDLEDNING

Vil du være med til at bygge en helt ny butik og et stærkt team op fra starten?

MiniKup er et nyt butikskoncept med brugt børnetøj til gode priser, hvor det skal være nemt og overskueligt for forældre at finde tøj til deres børn. Hos MiniKup har vi altid fokus på en overskuelig butik, der føles inspirerende, velorganiseret og fyldt op med nye fund.

Vi søger nu en engageret og ansvarsbevidst butiksbestyrer, som får det overordnede ansvar for den daglige drift af butikken og teamet.

 

Om jobbet

Som butiksbestyrer bliver du den person, der sørger for, at butikken fungerer i hverdagen – både når det gælder kunder, medarbejdere og den daglige drift.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Ansvar for den daglige drift af butikken.

  • Ledelse, motivation og oplæring af butikkens medarbejdere.

  • Planlægning og koordinering af den daglige bemanding.

  • Sikre god kundeservice og en god oplevelse i butikken.

  • Sørge for, at butikken altid fremstår flot, ryddelig og indbydende.

  • Sikre løbende opfyldning og den rette præsentation af varerne.

  • Følge butikkens salg og arbejde aktivt med at skabe gode resultater.

  • Tage ansvar og løse de små og store udfordringer, der naturligt opstår i en butik.

  • Være bindeled mellem teamet i butikken og ledelsen.

Du kommer med andre ord til at få reelt ansvar for din egen butik og dit eget team.

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra butik – meget gerne med ansvar eller personaleledelse.

  • Har flair for at skabe gode resultater og drives af at vækst.

  • Er naturligt god til at skabe struktur og overblik.

  • Kan motivere andre og skabe et godt arbejdsmiljø.

  • Er selvstændig og ikke er bange for at tage beslutninger.

  • Har et højt energiniveau og kan lide en hverdag, hvor der sker meget.

  • Går op i god kundeservice.

  • Har sans for, hvordan en butik skal se ud og fungere.

  • Er stabil, ansvarsbevidst og en person, andre kan regne med.

Det vigtigste for os er ikke, at du kommer med den perfekte titel på CV'et. Vi leder efter en person med det rette drive, som har lyst til at tage ejerskab over butikken og være med til at udvikle MiniKup.

 

Hvad tilbyder vi?

Hos MiniKup får du mulighed for at blive en central del af et helt nyt koncept fra begyndelsen.

Du får:

  • Stort ansvar og frihed i hverdagen.

  • Mulighed for at sætte dit eget præg på butikken og teamet.

  • En vigtig rolle i opbygningen af MiniKup.

  • En arbejdsplads med højt tempo og korte beslutningsveje.

  • Mulighed for at udvikle dig i takt med virksomheden.

 Vi har store ambitioner for MiniKup, og for den rette person kan stillingen derfor også udvikle sig i takt med, at virksomheden vokser.

 

Lyder det som dig?

Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Send din ansøgning og dit CV til info@minikup.dk og skriv “Butiksbestyrer MiniKup” i emnefeltet.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Freja Nichum Bjørnstrup på telefonnummer 61789141 eller på mail: info@minikup.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: f1761f73-8e08-4c8e-a71c-e39b631efdce

Praktisk info

Arbejdssted
2610, Rødovre
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job