Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Esbjerg Kommune
Mener du også, at alle børn og unge har ret til en tryg opvækst, på lige vilkår med andre jævnaldrende? Og at netop denne ret, er værd at kæmpe for?
Vil du være en del af en stærk faglig afdeling, hvor vi hver især dagligt bidrager til at gøre en forskel for børn, unge og deres familier?
Vil du sammen med os arbejde om vores værdier faglighed, ansvarlighed, nysgerrighed og samarbejde.
Arbejdssted: Familierådgivningen Esbjerg, Exnersgade 33, 6700 Esbjerg.
Arbejdstid: 37 timer ugentligt
Ansættelsestidspunkt: snarest muligt i fast stilling
Organisering: Familierådgivningen er forankret under Borger & Arbejdsmarked, og vi er ca. 120 fagligt dygtige og engagerede medarbejdere fordelt på 2 børneteams og 1 anbringelses- og hjemgivelsesteam, 2 ungeteams, et modtagelsesteam og et administrativt team.
Som børn- og ungerådgiver skal du på den ene side kunne være i positiv dialog med hele familien og samarbejdspartnere, og på den anden side samtidig varetage ansvaret for at barnet eller den unge opnår de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og trivsel som deres jævnaldrende.
Som børn- og ungerådgiver i Anbringelses- og hjemgivelsesteam skal du ligeledes være med til at sikre, at børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, får den nødvendige støtte til trivsel og udvikling inden for rammerne af barnets lov og kommunens myndighedsansvar. Kommunen har det overordnede ansvar for anbringelser samt for at iværksætte og følge op på indsatser for udsatte børn og unge.
Vi tilbyder dig:
- primær målgruppe forældre til- og anbragte børn og unge.
- et kompetent team med 14 rådgiverkollegaer, 2 fagkonsulenter, 1 fagkoordinator og 1 sektionsleder
- selvstændig tilrettelæggelse i opgaveløsningen
- god faglig støtte og sparring i sagerne, ugentlige teammøder, mulighed for inddragelse af fagkoordinator, fagkonsulent og sektionsleder.
- udviklingsmuligheder på det faglige og personlige plan i en lærerig og driftig dagligdag, hvor godt humør og faglig stolthed er en fællesnævner
- introduktionsperiode med mentorordning
- ekstern supervision med dine kolleger
Vi forventer af dig at du:
- er uddannet socialrådgiver
- har erfaring med sagsbehandling på børn- og ungeområdet, herunder et godt kendskab til relevant lovgivning herunder barnets lov og forvaltningsret.
- kan arbejde systematisk og tværfagligt
- er stærk i skriftlig kommunikation
- er en professionel inddragende mødeleder i det tværfaglige samarbejde og i mødet med borgerne
- kan tænke kreativt indenfor den givne ramme
- kan være en støtte for kollegaerne og bidrager til et positivt arbejdsmiljø
- er klar til at arbejde i DUBU og med ICS.
- at du indgår i vores fælles teamvagtordning i Familierådgivning Børn, hvor fleksibilitet i opgaveløsningen kan være påkrævet, med mulighed for længere arbejdsdage.
Det er en forudsætning, at du har kørekort til bil (B). Vi har tjenestebiler til rådighed.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Går du videre efter ansættelsessamtalen, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, der bliver indhentet en reference.
Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest og børneattest blive indhentet.
Vil du høre mere om stillingen kontaktes:
Sektionsleder Lars Jensen på tlf. 76160493
Ansøgningsfrist:
Onsdag den 23.9.2026
Ansættelsessamtaler:
Samtaler forventes afholdt den 28.9.2026
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation i Word eller PDF-format.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 4b227805-bd84-4008-b01a-b49fc5d06bd1