Gå til indhold
Esbjerg Kommune logo
Esbjerg KommuneNyt på Jobnet

Område Øst, Troldeskoven søger pædagog til børnehaven pr. 1. november 2026

6740, Bramming

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
9. september 2026
Ansøgningsfrist
23. september 2026

Esbjerg Kommune

Åbner hos esbjergkommune.hr-on.com

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Esbjerg Kommune

Pædagog søges til Troldeskoven i Hunderup

Er du en pædagog, der møder børn og verden med et legende og smilende sind?
Kan du lade dig inspirere af børns nysgerrighed og fantasi og blive revet med?
Vægter du omsorg, fællesskaber, nærvær, leg, udeliv og det gode børneliv højt?

Så er det dig, vi søger! Vi har brug for en ny kollega, der vil være med til at skabe et inspirerende og omsorgsfuldt læringsmiljø i Troldeskoven.

Om stillingen:

  • Stillingsomfang: 37 timer pr. uge.
  • Tiltrædelse: 1. november 2026.
  • Ansættelsessted: Troldeskoven, Kjærgaardsvej 9B, 6740 Bramming.
  • Transport: Kun 15 min. med tog fra Esbjerg og ca. 10 min fra Ribe – det er nemt at pendle.
    Der er 10 min. gåtur til trinbræt i Sejstrup og cykelsti fra Bramming/Ribe.

Om os:

Troldeskoven er en integreret daginstitution i Område Øst, Esbjerg Kommune.
Vi har ca. 40 børn i børnehaven fordelt på 2 aldersintegrerede grupper og 2 vuggestuegrupper med 12 på hver gruppe.

I dagligdagen arbejder vi med:

  • VLS, Vi Lærer Sammen om sprog, et projekt i samarbejde med. bla. Trygfonden.
  • Legende læringsmiljøer, hvor børns stemmer bliver hørt.
  • At skabe fællesskaber for alle børn.
  • Omsorgsgrebet fra Børns Vilkår, herunder Små Børns Stemmer og den styrkede pædagogiske læreplan.
  • Solbjørn, et omsorgspædagogisk redskab, der skaber bro mellem børn og voksne og åbner for børns perspektiv gennem leg.
  • Et fælles børnesyn: Barnet er en selvstændig, medskabende og kompetent aktør i eget liv, der skal udvikle og udfolde sig i fællesskab med andre.

Vi er en fagligt stærk personalegruppe, der vægter samarbejde, anerkendelse, refleksion, humor og fleksibilitet højt.

Vi søger en pædagog, der:

  • Har et legende og humørfyldt sind og møder børn i børnehøjde.
  • Kan inspirere til og deltage i både kropslige og kreative aktiviteter.
  • Har tålmodighed og støtter børns selvhjulpenhed.
  • Tager ansvar og arbejder selvstændigt og kan have et overblik.
  • Bidrager til et godt kollegaskab og samarbejde med forældre.
  • Har mod på faglige refleksioner og udvikling af praksis.

Har du kompetencer inden for bevægelse, motorik, kreativitet eller special pædagogik?
Så er det et ekstra plus! Vi ser gerne, at du bringer dine styrker i spil – fx erfaring med KRAP, inklusion, eller aktiviteter, der styrker børns trivsel og sociale fællesskaber.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med gode fysiske rammer og plads til leg både inde og ude.
  • Vores egen bus og el ladcykler til ture ud af huset.
  • En kultur med fokus på høj faglighed, trivsel og det gode børneliv.
  • Mulighed for at bringe dine kompetencer i spil – fx bevægelse, kreativitet og tværfaglig viden.

Klik her for at få et indblik i det pædagogiske arbejde, faglige indhold samt vigtigheden i arbejdet med børn og deres forældre.

Vi opfordrer alle ansøgere til at aftale et besøg i huset. Kontakt pædagogisk leder Christel Kallesøe på tlf. 40 20 75 80 (send gerne SMS).

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:

23.september 2026

Samtaler forventes afholdt 28. september 2026.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: e1e81919-3c74-4eea-9d52-a8863d0825a0

Praktisk info

Arbejdssted
6740, Bramming
Region
Region Syddanmark
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job