Gå til indhold
M
MyndighedsafdelingenNyt på Jobnet

1 social- og sundhedsassistent til digital rehabilitering, Sundhedsfagligt team, Myndighedsafdelingen

7100, Vejle

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
10. november 2026
Ansøgningsfrist
22. november 2026

Myndighedsafdelingen

Åbner hos portal.signatur.dk

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Myndighedsafdelingen

Vil du bruge din sundhedsfaglighed til at gøre en forskel i borgernes hverdag? Motiveres du af at hjælpe mennesker til at blive mest muligt selvhjulpne i eget liv, og har du lyst til at arbejde med digital træning i borgernes egne hjem? Så er det måske dig, vi søger!

Om jobbet
Du bliver en del af et sundhedsfagligt team, hvor du sammen med dine hjemmetræningskolleger planlægger og gennemfører digitale træningsforløb med den digitale løsning DigiRehab.

Din primære opgave bliver at gennemføre individuelle træningsforløb i borgernes egne hjem. Et typisk forløb strækker sig over 12 uger med træning to gange om ugen.

Du skal kunne engagere og motivere borgeren til aktivt at deltage i træningen og skabe en god relation, hvor borgeren oplever ejerskab og motivation for egen udvikling.

Træningen tager udgangspunkt i borgerens aktuelle funktionsniveau og ressourcer, og det er vigtigt, at du kan se sammenhængen mellem træningen og de aktiviteter, borgeren gerne vil kunne mestre i sin hverdag.

Det handler ikke kun om at gennemføre et træningsprogram, men om at skabe værdi for den enkelte borger. Målet er, at borgeren oplever større selvstændighed, øget funktionsevne og bedre muligheder for at klare hverdagens aktiviteter.

Målgruppen er borgere, der modtager hjælp efter servicelovens § 83 eller ældrelovens § 10.

Vi søger dig, der motiveres af at gøre en forskel
Vi forestiller os, at du:
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent og har minimum 3-5 års erfaring fra hjemmeplejen
  • Brænder for træning og rehabilitering og motiveres af at støtte borgeren i at blive mest muligt selvhjulpen
  • Har lyst til at arbejde med træning i borgerens eget hjem og kan se værdien i at tage udgangspunkt i borgerens hverdag og egne mål
  • Har en rehabiliterende tankegang og blik for sammenhængen mellem træning, funktionsevne og hverdagsliv
  • Er positiv, nysgerrig og engageret og har gåpåmod til at arbejde med borgere med forskellige udfordringer, herunder borgere med psykiatriske diagnoser
  • Har gode kommunikative evner og kan skabe tillid og tryghed i samarbejdet med borgere, pårørende, kolleger og øvrige samarbejdspartnere
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og har overblik over dine opgaver
  • Har lyst til at arbejde digitalt og er fortrolig med brugen af IT
  • Har erfaring med elektroniske omsorgssystemer. I Vejle Kommune anvender vi KMD Nexus og Fælles Sprog III
  • Vægter god dokumentationspraksis

Vi kan tilbyde:
  • En spændende stilling, hvor du får mulighed for at gøre en konkret forskel for borgernes livskvalitet og selvstændighed
  • En arbejdsplads, hvor tværfaglighed vægtes høj
  • Et udviklingsorienteret team, hvor du bliver en del af en hverdag med gensidig støtte og samarbejde
  • En stor grad af selvtilrettelæggelse
  • En arbejdsplads, hvor godt humør værdsættes og prioriteres
  • Oplæring i hjemmetræning med DigiRehab
  • En stilling, hvor du kan være med til at udvikle brugen af hjemmetræning med DigiRehab i Vejle Kommune

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen og med tiltrædelse den 1. januar 2027 eller snarest herefter.
Arbejdstiden er primært i dagtimerne på hverdage, og du skal have kørekort.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.
Ansættelse sker efter overenskomsten for social- og sundhedspersonale – SSA, §§ 4-6 om lønfastsættelse.
Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 29.579 kr. / ligger i intervallet 29.579-34.898 kr. pr. måned.
Den endelige indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af uddannelse, erfaring og kvalifikationer samt den konkrete tilbudte stilling.

Om os
I Sundhedsfagligt team vil du få 30 engagerede kollegaer og blive en del af et aktivt og selvstændigt team af fagligt kompetente kollegaer. Vi er et team med fokus på høj trivsel, højt fagligt niveau og med plads til humor. Sundhedsfagligt team er en del af Myndighedsafdelingen. Myndighedsafdelingen består også af et hjælpemiddelteam og team handicap og social psykiatri. I alt cirka 120 kollegaer, hvor der samarbejdes på tværs. Sundhedsfagligt team visiterer til træning, personlig og praktisk hjælp, hjælpeordninger, orlov samt ældre- og plejeboliger ud fra Vejle Kommunes kvalitetsstandarder.
Vi er en udviklingsorienteret afdeling, hvor der er fokus på faglig kvalitet og god sagsbehandling.
Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på trivsel, godt samarbejde, stærke relationer og godt humør.

Myndighedsafdelingen er en del af Sundhedshuset i Vejle, og vi arbejder i storrumskontor.

Flere oplysninger
Er du blevet nysgerrig?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Janni Potempa på telefon 40 22 33 92 eller teamkoordinator for hjemmetræning Rikke Vikær Juul på telefon 24 82 48 83.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest søndag d. 22. november 2026 kl. 23.59.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag d. 26. november 2026

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 5e1285d3-1e32-488a-b3fa-16de93ff432c

Praktisk info

Arbejdssted
7100, Vejle
Region
Region Syddanmark
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.