Gå til indhold
SO

�� Social- og sundhedsassistent til aftenvagt søges

8000, Aarhus C

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
10. november 2026
Ansøgningsfrist
24. november 2026

Sundhed og Omsorg, Augustenborggade 27

Åbner hos candidate.hr-manager.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Sundhed og Omsorg, Augustenborggade 27

Om jobbet:
Vil du være aftenvagten, som skaber tryghed, nærvær og gode stunder for vores beboere, når dagen går på hæld?



På Plejehjemmet Augustenborggade 27 søger vi en erfaren Social- og sundhedsassistent til fortrinsvis aftenvagt, på 30 timer. Vi er et lille plejehjem med 31 boliger, hvor nærhed, relationer og høj faglighed går hånd i hånd. Her kender vi hinanden, hjælper hinanden og arbejder sammen om det vigtigste af alt: at skabe et godt liv for vores beboere.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i aftenvagt.

Stillingen er på 30 timer i et 5-2 rul og hvor du skal forvente at arbejde hver anden weekend.

Når du starter hos os, sørger vi for, at du kommer godt fra start.

Du får:

  • mentorordning
  • grundig introduktion
  • kendskab til huset, beboerne og kollegerne på tværs af vagtlag
  • løbende sparring og faglig støtte
Vi ønsker, at du føler dig tryg i rollen og bliver en naturlig del af fællesskabet fra start.

Din profil:

Vi søger dig, der:

  • er uddannet Social- og sundhedsassistent
  • har erfaring fra ældreområdet
  • har høj faglighed og blik for borgersikkerhed
  • kan gå foran og bidrage til den faglige udvikling i teamet
  • arbejder tværfagligt og personcentreret
  • er ansvarsbevidst og selvstændig
  • kan skabe hjemlighed, tryghed og gode stunder sammen med beboerne
  • har respekt for beboernes ønsker og selvbestemmelse
  • er god til at samarbejde med både kollegaer og pårørende
  • bidrager til et arbejdsmiljø præget af ordentlighed, humor og hjælpsomhed

Derfor skal du vælge os:
Et plejehjem for livet leves

Vi ligger tæt på centrum, men langt fra byens støj og travlhed.

Hos os handler plejehjemslivet ikke kun om pleje og omsorg. Vi tror på, at mennesker trives bedst i fællesskaber, og vi arbejder hver dag for at skabe et hjem, hbor beboerne oplever livsglæde, selvbestemmelse og meningsfulde relationer.

Vi har hyggelige fællesarealer, en dejlig have og et aktivt hus med sang, musik, gåture, udflugter og andre aktiviteter.

Beboerne har stor indflydelse på de aktiviteter og oplevelser, der fylder kalenderen.

For os er det vigtigt, at beboerne fortsat har mulighed for at folde deres liv ud og bevare det, der giver mening for dem.

Høj faglighed og stærkt samarbejde


Vi arbejder ud fra en personcentreret tilgang, hvor beboernes ønsker, behov og ressourcer er omdrejningspunktet for vores indsats.

Samtidig har vi stor fokus på faglig kvalitet, borgersikkerhed og tværfagligt samarbejde.

Du bliver en del af et engageret team bestående af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, terapeuter, ledelse og frivillige pårørende.

Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når vi bringer vores forskellige kompetencer i spil og lærer af hinanden.

Samarbejde fører til sammenhold


Det mærkes i hverdagen, både mellem kollegaer, beboere og pårørende.

Om Plejehjemmet Augustenborggade:


Plejehjemmet Augustenborggade 27 er et harmonisk plejehjem, hvor der er plads til forskelligheder, både for beboere og personale. Vi har indrettet os hyggeligt og hjemligt, og vi har gode fælles områder både inde og ude, fx har vi en dejlig indbydende have.

Vi er et plejehjem med 31 boliger, hvilket er et antal, som gør, at hverdagen føles nemmere og mere overskuelige for vores borgere og pårørende. Vi går meget op i at skabe fællesskaber med personalet og borgerne imellem. Vores beboere skal have mulighed for at folde deres liv ud, også selvom de bor på plejehjem. Vi er smilende, glade og parate til at kramme samtidig med, at vi har en høj faglighed. Vi synes selv, vi er gode til at favne mennesker i al deres mangfoldighed, når livet føles svært.

Vi glæder os til at se dig, hvis du får lyst til at komme forbi - kaffen er altid klar.

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes tiltrådt 1. januar 2027
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ugentligt timetal: 30 timer.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Merete Poulsen mobil: 23269949 eller Viceforstander Signe Seldrup Kaysen mobil: 24446201

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 24. november 2026.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 26. november 2026.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:


Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!



Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 9a929045-be9a-4a9e-973d-cee77b19cc62

Praktisk info

Arbejdssted
8000, Aarhus C
Region
Region Midtjylland
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job

Nyhedsbrev

Få iJobs nyhedsbrev

Nye job, råd til jobsøgningen og nyt fra iJob. Ingen spam. Afmeld dig når som helst.

Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at vi sender dig iJobs nyhedsbrev på e-mail. Du kan altid afmelde dig. Læs mere i vores privatlivspolitik.